Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
89
1250. Valdemar Vyrgesstn svensk Konge.
son af Erik Griksftm, eller Datterssn af Erik Knutsssn, saaledes var
Knut, Magnus Brokes Ssn, Dattersvn af Knut Griksssn; og endelig
meente Philip, Knut langes Son, at han som saadan ligeledes kunde
have Fordringer paa Tronen. Valdemars Stcegtstab med den sidst af
dsde Konge, i Forbindelse med hans moegtige Faders ivrige Bestrcebel
ser, gjorde dog at han, stjsnt mindreaarig, med stor Fleerhed blev tå
gen til Konge 8 Dage efter Morbroderens Dsd. Te to andre Kron
pnetendenter bleve, som venteligt var, megen forbitrede over at vcrre
blevne tilsidesatte, og Knut Magnussen begav sig den fslgende Vinter til
Kong Haakon, for at beklage sig over den Uret, han skulde have lidt,
og bede ham om Hjelp til at vinde Miget ved Vaabenmagt. Kongen
havde da siden Sommeren opholdt sig i Throndhjem, hvor han agteoe
at overvintre. Haakon modtog sin Framde med Venlighed, beholdt ham
som sin Gjest, navnlig i et Selstad Nytaarsdag (1251), hvor der var
en Mamgde fornemme Gjester, som Knut Jarl, Grkebistoppen, begge de
islandske Bistopper, o. fl., og hvor det gik saa pmgtigt til, at Kongen
endog bar sin Krone ’). Men paa at underststte Knut med Vaaben
magt mod Byrge Jarl, og bryde det nys indgangne Venstabs- og Svo
paastode alle (eller efter en anden Lcrsemaade „vilde han ikte hsre om noget
andet end") at hans Sen skulde vcelges til Konge". Altsaa var Byrge Jarl
selv tilstede ved Valget, om han endog, ftrend han „kom til", havde vceret i
Finland. Men at han ej kan have vcrret saa langt borte, stes af den paali
delige, saakaldte celsifie Krenike (Fants Bci. I. S. 86), hvor det udtrykkeligt
cmgives at Kong Grik 2den Febr,, og at Valdemar udvalgtes den 10de.
Det synes ikle rimeligt, at Gfterretningen om Griks Dpd fiulde funne naa
ham langt henne i Tavastlcmd paa 8 Dage, end sige at han i den Tid ogsaa
skulde kunne komme hjem i Vetids til Valget. Har Joar Vlaa givet noget Svar
som det i Sagaen anforte, da maa det have vcrret paa Valgforsamlingen,
men det synes ikke rimeligt, at der har vceret Anledning dertil, siden Byrge
Jarl iftlge Sagaen selv drev saa ivrigt paa Ssnnens Valg. Og siulde det
vcrre rimeligt, at Byrge Jarl gjorde et Vinterfelttog mod Tavasterne? Thi
fra Msdet ved Thorsiebasse kom han vel neppe tilbage til Svithjod fprend
henimod Hosten; Udrustningerne maatte ogsaa medtage nogen Tid, saa at man
neppe kom afsted forend i October; desuden synes Udrustningerne til et saa
dant Tog at maatte have medtaget hele Sommeren, og gjort Modet med
Kong Haakon umuligt. Da vi nu vide at Korstogsbullen mod Tavasterne er
udstedt 1237, synes det rimeligst at Korstoget selv, hvis det har sundet Sted,
ogsaa maa have vcrret foretaget meget ncermere den Tid, og lun af Niimkro
nlkens Forfatter, eller den som sammensmedede Vegyndelsen, har vceret urig
tigt henfert til 1249 og 1250. Og vi komme da uvilkaarligt til at scette dette
Korstog, paa hvilket Tavasterne ydmygedes og Tavasteborg anlagdes, i For
bindelse med Alerander Nevstis Sejr 1240, saaledes at Byrge ogsaa har
villet tåge Hevn over Russerne, men med mindre Held end mod Tavasterne.
Ivfr. ovenf. S. 54.
’) Haakon Haakonsstns Saga Cap. 270.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
