Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
96 Haakon Haakonsftn.
nccret Grobringsplaner, og til disses Fremme har villel benytte sig af
den Md, hvori Kong Christopher var stedt. Tette viser sig umiskjen
deligt af de Fredsbetingelser, som de Danske, trods al den Bistand,
Byrge Jarl skulde have ydet dem, maatte underkaste sig, og som Haakon
selv, med de forstandigste Mcends Raad, som det heder, fremsatte. De
Danste stulde fuldkommen godtgjore den Skade, Nordmccndene i den
sidste Ufred.kunde bevise at de havde lidt; af Erstatningssummen blev en
Deel betalt strax, en Deel stulde betales til Hosten, og Halland hefte
som Pant for den, indtil fuld Udbetaling var steet’). Derimod skulde
ogsaa Kong Haakon til Hosten betale en Sum Penge til Erstatning for
Forncrrmelser, Nordmandene havde tilfsjet de Danste. Hvorfor man
ikke heller liqviderede begge de gjensidige Fordringer imod hinanden, er
übegribeligt, nåar det ikke netop stulde vcere fordi Kong Haakon med
Flid sogte et Paastud til at beholde Halland. Dersom Kong Christo
pher ikke bifaldt Overeenskomsten, skulde nogle af de danske Riddere sidde
som Gisler i Forvaring hos Kong Haakon, andre hos Byrge Jarl,
indtil de bleve indloste. Herpaa blev der udstedt Brev fra begge Sider
under Bistoppernes og andre hvjt staaende Mcends Segl, og ester at
Kongen og Jarlen havde aftalt deres Forholdsregler for den kommende
Tid, drog hver til sit. Haakon ankom til Tunsberg ved Petersmesse
tid (29 Juni), afstedigede her Ledingstropperne, og begav sig siden til
Bergen, hvor han tilbragte Nesten af Sommeren. Der tales ikke om,
hvor vidt han gjorde noget Skridt til at tåge Halland i Vesiddelse. Sand
synligviis kunde dette ej stee, forend den danske Konge havde ratificeret
Forliget -).
Dette var dog lige saa lidet Kong Christophers Hensigt, som han,
om han end havde samtykket deri, vilde have vceret i Stand til at op
fylde Betingelserne. De holstenste Grever, understottede af Markgre
verne i Vrandenburg, gjorde i September et odelcrggende Indfald i Son
derjylland og indtoge og plyndrede Slesvig, medens Lubeckerne, der lige
ledes stode i Forbund med Greverne, gjorde et Angreb paa Skaane, og
’) Lcesemaaderue ere her ikke ganske overeensstemmende, og Udtrytlene derfor
ikke ret klare. Det stes ikke tydeligt, om de Danste stulde have betalt den
hele Sum til Hosten, eller ogsaa lun da en Part af den, saaledes at den
sidste Deel endnu stulde staa tilbage, og Halland fyrst hefte for denne.
’) Haakon Haakonsftns Saga Cap. 280. Uagtet der her tales om Halland i Almin
delighed, kan dog vel neppe mere end Nordhalland (nordenfor Gdre Aa) vcere
meent, da dette maatte vcere mere end nok, og der i det Fglgende ved lignende
Forhandlinger sjelden eller aldrig er Tale om mere. Endog Vardberg i Nor
derhalland havde Kong Christopher pantsat til Grev Gunzel i Schwerin,
se Suhm X. S. 236.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
