- Project Runeberg -  Det norske Folks Historie / Fjerde Deel, Første Bind /
103

(1852-1863) [MARC] Author: Peter Andreas Munch With: Paul Botten-Hansen, Otto Karl Klaudius Gregers Gregerssön Lundh
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

103
1250—53. Grcendsestridigheder med Rusland.
ilke undlade at gjore alvorlige Skridt til at bortvise enhver überettiget
Indtrcrngen over Rigets gamle Gnemerker. Hertil tom nu og, at Sst
karelerne, der i him Tid synes at have boet lige op til det hvide Hav
og saaledes vare Finnernes umiddelbare Naboer, virkelig svede Ran og
Manddrab paa norstt Territorium, hvilket da igjen gjengjeldtes af Fin
nerne og de norske Sysstlmcend. Hvor loenge disse gjensidige Fiendtlig
heder nu sidst havde varet, eller hvad Tid de toge sin Begyndelse, siges itte,
men der fortcelles tun, at om Vinteren 1250—1251, da Kong Haakon,
ester at have sluttet Fred med Lubeckerne, opholdt sig i Throndhjem,
kom der et Gesandtstab til ham fra Alexander laroslavs Ssn, der nu
siden 1242 atter var anertjendt as Novgoroderne som deres Fyrste, med
Klagemaal over de Fiendtligheder, som fandt Sted nord i Finmarken
mellem de under Novgorod statstyldige Dstkareler, og Kong Haakons
Sysstlmcend: de havde idelig, heder det. Ufred med hinanden i Ran og
Manddrab. Muligt, at disse heftigere Fiendtligheder kun strive sig fra
Nordmcendenes Deeltagelse i Korstoget 124N; muligt, at det fiendtlige
Forhold kan have nogen Sammenhceng med den nys bilagte Strid med
Lubeck, da denne Stad allerede i en lang Roette as Aar stod i den nwr
meste Forbindelse med Novgorod, hvor den endog havde sit eget Op
lagssted eller Ovarteer. Thi hvis Ufreden ved de finmarkste Grcendser
tidligere havde antaget en saa alvorlig Charakteer, vilde der vel ogsaa
tidligere fra en af Siderne have vcrret klaget derover. Formanden for
dette Gesandtstab hed „Nidder Michael" ’). Hans Hverv var ej alene
at ste til, at saa Fiendtlighederne bilagte og forebyggede for Fremtiden,
men og at indlede et Giftermaal mellem Kongens Datter Christina, der nu
havde naaet sit 17de Aar, og Fyrst Alexanders Ssn Vasilius (Vasilij),
der vel omtrent har vceret af samme Alder De bade derfor om at
maatte faa Christina at ste, og fremfsrte Alexanders Onste om at dette
Giftermaal kunde komme i Stand. Paa Giftermaals-Forsiaget synes
Kong Haakon ikte strår at have givet noget bestemt Svar, derimod blev der
holdt flere Forhandlinger angaaende de svrige Anliggender, og man bragte
virkelig en Fred i Stand. Den fslgende Våar, da Alexanders Sende
’) Denne Michael var maasiee den samme, der i Overeenskomsten af 1264 ncev
nes som Possadnik.
’) Den Sen, som her menes, maa have vceret Vasilij, da AleranderS evrige
Senner endnu ej have tunnet vcere vorne. Alerander selv omtales som me
get ung, da han 1240 stog de Svensie,’ og Sennen Vasilij kan altsaa neppe
have vceret sod mange Aar ftr den Tid. Imidlertid maa han have vceret
nogenledes fuldvoren, da Faderen 1252 gil til Horden, thi han siog, heder
det, i hans Fravcerelse Littauerne. Sagaen kalder ham Holmgardekongens
„unge Ssn".

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:55:28 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/detnorske/1-4-1/0117.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free