Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
108 Haakon HacckonssM.
over den sdelagte By. , Lynilden slog ned paa flere Steder, forst iet
Huus, hvor Kongens Ssn Junker Magnus, den Gang kun 10 Aar
aammel, var inde; Tåget blev revet op i nogle Favnrs Lcrngde, men
heldigviis kom Lynet ikke ind. Siden slog Lynilden ind iet engelsk
Skiv, der Natten forud var ankommet, og laa udenfor Bryggen; Ma
sten splittedes i tusende Smaastykker, saa at man neppe saa Spor as den,
en Splint drcebte en Mand fm Byen, der var kommen ombord for at
kjobe Stads; de svrige, der vare ombord, stulle efter Sagaens Udsagn
ej va>re komne til Skade, medens derimod Matthaus af Paris, der selv
just nylig havde voeret ombord, men derimod paa den Tid, Ulytten stede,
holdt Messe i en Kirke ved Stranden, forsikrer at ingen und
gik betydelige Saar eller Bestadigelser.’ han lcegger ogsaa til, at alle de
Skibe, der laa paa Vaagen, over to hundrede i Taltet, bleve beftigt
bevcrgede ’). Kun faa Dage efter holdtes Brylluppet i Kongsgaarden
mellem Kongens Datter og Kong Harald fra Man, medens sandsynlig
viis Ilden endnu ulmede under de rygende Gruushobe’ et ssrgeligt Skue,
der neppe kan have undladt at give Vryllupsfesten et uhyggeligt Pra’g,
og vcrtte morke Anelser, der og gik i Opfyldelse, da det unge Brudepar
fandt en saa brad og ssrgelig Gnde i Dynrasts Vslger. For ovrigt lader
det til at Byen med Kirker og andre Bygninger snart kom paa Fode
igjen. De normere Omstcendigheder ved Branden i Tunsberg kjendes
ikke; end mindre veed man om den tredie Ildebrand i dette Aar, der
ej engang henfsres til noget bestemt Sted, saa at vi alene gjetningsviis
just Neglen til at forklare den tilsyneladende Modsigelse, at Olafstirken
allerede omtales paa Sverres Tid, medens det dog udtrykkeligt heder, at Kong
Haakon lod den bygge. Her have vi saaledes et bestemt Datum for det
tidligst mulige Tidspunkt, da Minoriterkloftret kan have vceret oprettet.
>) Matth. !. c, saavel som Sagaen l. c. Sagaen scetter dette Tordenvejr nogle
faa Dage efter Branden; Matthceus, som Vjevidne, maa vel foretraAes,
nåar han scetter det til ncrste Dag. De faa übetydelige Afvigelser mellem
Matthceus og Sagaen, der saa let kunne forklares af den Forsijellighed, der
altid opstaar i Beretningen om deslige Begivenheder, hvor Forvirring.og
Forfcerdelse er almindelig, kan dog ikke svcrkke Trovcerdigheden hos nogen af
Parterne: tvert imod er det endog beundringsvcerdigt, hvor samstemmende
begge, indbyrdes uafhcrngigt og til forskjellige Tider nedskrevne, Beretninger
ere. Matthceus bemerker, at der samme Aar ogsaa var Ildebrand paa flere
andre Steder i Europa, idet nemlig Domkirken i Koln („der er ligesom Mo
der til og Matrone for alle Tydsttands Kirker") flere Byer og Borge i Franf
rige og i Nordmcmdie, og i England Størstedelen af Newcastle blev Rov for
Luerne. Ved at fortcelle om Ulykke», som Ilden cmrettede paa det en
gelske Skib ved Bergen, tillcegger han, at Kongen, saa snart han fik den at
vide, af Kjcrrlighed til ham selv (Matthceus) lod Skibet faa en bedre og
sterre Mast. Heraf skulde man ncrsten formode, at det var det samme Skib,
med hvilket Matthceus var ankommen til Vergen.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
