Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
110 Haakon Haakonsstn.
fik en ny efter Tidens Fordringer maastee endog alt for meget
lempet Christenret indfsrt eller i det mindste stiltiende vedtagen: den for
hen omtalte Guldfjeder ’). Det var upaatvivleligt Kongens Hensigt
og vi finde Anordninger dertil, som det nedenfor stal vises at faa
alle de tre forskjellige Lovgivninger sammensmeltede til een fcelles for det
hele Land, naturligviis med de Forbedringer, der maatte vise sig nsd
vendige. Men dette kunde ikke stee med eet Slag; det maatte bevirkes
gradeviis og lempeligt, i det mindste stemmede en saadan sindig og lem
pelig Fremfcrrd bedst med Kongens Sind. Fsrst og fremst henvendte
han sin Opmerksomhed paa Frostathingsloven, deels, som man maa for
mode, fordi den gjaldt i Landets fornemste Deel, deels vel og fordi den
i sig selv synes at have vcrret den fuldstcendigste as alle tre. Vel fore
tog han ingen Omredaction as den i og for sig selv, men han forestrev
og fik, som det synes. Tid efter anden, fornemmrlig paaOrething 1244
(Frostathing kunde, som bekjendt, holdes paa Orethingets Plads i selve
Byen) og paa Frostathing 1,260 vedtaget flere vigtige og indgribende
Forandringer eller der i egne Afsnit forudstikkedes Lovbo
gen, ligesom det maastee og er en Foranstaltning as Haakon, at Lov
bogen selv blev afstreven paa ny, og, for at man bedre kunde finde
sig til Rette i den, inddeelt i 16 Parter i Stedet for de crldre
8 Bolker 2). 2)e vigtigste og mere almindelige Bestemmelser med
’) Se ovenf. 111. S. 247.
) Af det Foregaaende vil det stes, at der ej kan vcere Tale om Lovforbedringer
i Throndhjem fprend efter Hertug Skules Dod; tidligere end 1240 kunne saa
ledes ingen Forhandlinger derom scettes. Nu erfare vi, som det nedenfor paa
sit Sted ncermere sial vises, af Haakon Haakonsstns Saga Cap. 303, sam
menholdt med Haakonarbok Cap. 9 og Cap. 20, at Kong Haakon i 1260
var tilstede Paa det egentltge Frostathing, og at han da fik flere vigtige Lov
bestemmelser vedtagne, navnlig Kongearven og de Retterbsder, der anfores
saavel i Haakonarbok Cap. 20, som endnu fuldstcendigere i den ftrste Deel
(indtil Lacunen Cap. 13) af Intimationen til den egentlige Frostathingslov.
Men derhos feer man af Retterboden af 14de Sept. 1327 (N. gl. L. 111.
153), at Kongen enedes med Erkebiskop Sigurd om at paabyde en Christen
ret, der ej kan vcere nogen anden end Frostathings Christenret (se ogsaa Key
sers Kirkehistorie l. S. 394), ligesom Intimationen til Frostathingsloven i
Cap. 22 efter Lacunen omtaler en Forsamling paa Orething, hvor de
fra Lacunen indtil hiint Cap. anfsrte Bestemmelser siges at vcere blevne oplceste
og vedtagne. Da nu det ovenfor omtalte Mode, der ncrvnes ftr Lacunen, i
Sagaen udtrykkeligt siges at have vceret holdt paa selve Frostathing (Kongen
drog „ind til Frostathing"), saa ster man, at der her i Indledningen er Tale
om tvende Moder til forsijellige Tider, og at en ncermere Omtale eller An
kyndigelse af Msdet paa Orething maa have eristeret i det tabte Stykke af
Intimationen. Nu er det vistnok, som det nedenfor skal vises, muligt, ja endog
sandsynligt, at dette Mode, og Lovbogens nye Inddeling allerede er at hen-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
