Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
113
1244. Lovforbedringer. Christenret.
bistoppens Mening at denne Net, som nys altfort, stulde blive Ghristen
ret for hele Niget. Thi deels siges dette udtrytteligt i en kongelig Retter
bod, udstedt i Begyndelsen as det fslgende Aarhundrede ’), deels viser
allerede den oven ncrvnte Combination af Frosta- og Gulathings-Chri
stenretter, som man under Sverre ssgte at faa i Stand, at Tran
gen til en mere almindelig Christenret endog da maa have voeret
fslt, ligesom det i sig selv er aabenbart, at Christenretter, der nu
vare saa antiqverede, som Gulathingslagens, Oplandenes og Vikens, nod
vendigviis, om end intet udtrytteligt desangaaende var forestrevet, hyp
pigt maatte suppleres eller berigtiges ester en mere tidsmcrssig Lovgivning,
og ingen var da hertil ncermere end Frostathingsloven, den som allerede
gjaldt ved Metropolitan-Scrdet. At man for Nesten, nåar Lovgivnin
gen alligevrl skulde revideres, dog ikke, idet man lod Christenretten af
i den saalaldte Sverres Christenret, den Indsircrnkning af Altergangen for
Lcrgfolk til i det, mindste een Gang om Aaret, l Paassen, der indeholdes i de
samme Lateranstatuter § 21 (I>e«r. V, 38); dette maa da igjen vcere
indfort efter 1215. En anden virkelig Forandring, man kan spore, er den for
omtalte i li. 18, hvor den endnn i Sverres Christenret Cap. 35 paabudne
Vidreldes-Tiende (af tillagt Fa-) forandres til Ydelscn af den Ost, der laues
af al den Fredagen fsr St. Hansdag faldeude Melt; men denne Forandring,
der sandsynligviis er sieet i Mellemtiden mellem 1190 og 1244, er og udtryk
feligt paapeget gansse saaledes som om en Marginalrettelst her havde sundet
Sted i Original-Gremplaret. (At Icernbyrd, afstaffet af Cardinal Villjam
1247, ligeledes omtales som brugelig, fan her ej komme i Betragtning,
da Loven selv, som ovenfor viist, maa vcere vedtagen senest 1244, altsaa ftr
Cardinalens Ankoiust til Norge). Alt tyder saaledes virkelig hen paa, at man
uden videre har vedtaget det meste saaledes, som det forefanvtes, og ladet det
indftre i den nye Lovbog, uden endog at have givet sig Tid til at an
bringe alle de Forandringer, der dog allerede ved Concilbeslutnwger eller
paa andre Maader vare siede. Og hiint Original-Cremplar synes da ganfie
vist at maatte have vceret „Guldfjeder". Om Forandringerne havde vcrret
end sterre og hyppigere, end de nu vise sig at vcere, vilde de dog med storste
Lethed have kunnet anbringes i Form af Marginal-Rettelser. Men en anden
Sag er (se nedenfor) at denne Christenrets Optagelst i Lovbogen samt Lov
bogens Fordeling i Parter maaskee kan firive sig fra Kong Haakon Sverres
sons Dage. -
’) Se den ftr omtalte Retterbod, udstedt i Kong Magnus Criksftns Navn 14de
Septbr. 1327: „at den Christenret, som den vcrrdige Herre Kong Haakon den
gamle, vor Farfader, og Hr. Sigurd, Erkebiskop i Nidaros, med de bedste
Mcends Raad og Samtykke, som dengang vare i Riget forordnede at stulle
gjelde („over hele Norge", tilfojer en Coder udtrykkeligt) „den ssal nu
gjelde alle Mand imellem". Tidligere omtales denne Christenret baade i
Retterbod af 14de Mai 1290 og i en anden as 28de Juli 1316 som den
„gamle, forhen gjeldende", og det virkelig, som det lader, for hele Riget.
Munch. Det nyrfle Folls Historie. >V 8
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
