Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
116 Haakon Haakonssim.
kemcrngden folgelig have formeret sig, men for saa vidt det heder, at
den der baade hofter Hs og Korn af en Audn eller Odegaard, stal prcr
stere Leding, feer man heraf, hvorledes Ledings-Prcrstationen allerede
var paa Overgangen fra at vare personlig til at blive reel, hvilket og
saa var en naturlig Folge af den sjeldnere Brug, man gjorde af virkeligt
Ledings-Opbud
Merkeligt er det, at ved flere af de administrative Forholdsregler,
som forestrives eller antydes af Kongen i disse Kundgjorelser, spille endnu
„Aarnurndene" en ikte übetydelig Rolle. Heras maatte man slutte, at
Kongsgaardenes Bestyrere endnu kaldtes Aarma-nd, og at de fremdeles
ved Siden af Sysselmcrndene reprcesenterede Kongemagten. Men Sagen
er formodentlig den, at tun Bencevnelsen er bibeholdt fra den celdre Lov
givning, medens Sysselmcendene egentlig ere meente. Thi Sysselmanl
dene ncevnes slet itte, uagtet deres Embrde paa Kong Haakons Tid
allerede lcrnge havde hsrt blandt de bestaaende Indretninger og derfor
nodvendigviis synes at maatte have vcrret na’vnt, nåar der er Tale om
Sagsogning, Tilsigelse af Ridefiyds, o. a. d.
’) Frostathingslovens Indl. 17, 18, 19. Den, som tun driver en Audn paa
Hs, ej paa Kornavl (som siaar og isse såar) fial tun prcestere Vudbyrd og
Fattiges Flytning (tun de communale Byrder), Men nåar han „baade såar
og siaar", da sial han og prcrstere Leding ester forstandige Mcends Skjen
(§ 17). Dog vidner det atter om Forpligtelsens personlige Charalteer, nåar
det i § 18 heder „at Kongen har fritaget den Lejlcending, der selv opfsrer
Husebygningen paa en Audn, for Ledingen for tvende „Nev" i de ftrste ser Aar.
2) Herved bemerfes dog, hvad der egentlig gjelder om hele dette Parti af Indled
ningen til Frostathingslove», eller hvad der vedtoges og udstedtes paa Bre
thing, altsaa tillige Lovens Inddeling i 16 Parter og Christenretten, at da
vi formedelst den for omtalte Lacune mellem § 13 og 14 ikle have Vegyndel
sen til denne Rcekke af Kundgjorelser og Retterboder, kunde det, nåar Alt
kommer til Alt, vcere muligt, at alt dette egentlig skriver sig fra Haakon
Sverresftn, ved dennes Forlig med Erkebiskop Erik, og at Kong Haakon Haa
konsftns Samraad eller Overeenskomst med Grkebisiop Sigurd lun har
gjeldt Christenrettens Udstra-kning ud over Frostathingslagen til hele Ri
get. Der er meget, som gjer denne Antagelse sandsynlig, og isse mindst den
Omstcendighed, at Aarmcendene endnu ncevnes med Udelukkelse af Sysselmcen
dene, samt at Lagmands-Institutionen endnu synes at omtales som ganske ny,
og som om det for en "stor Deel var den Konge, i hvis Navn Kundgjsrelsen
udstedtes, der fra forst af havde indsat Lagma’ndeue. Man kunde endog fole
sig fristet til at gjette paa Sverre selv, huis man isse maatte antage det
usandsynligt, at han havde optaget Christenretten, saadan som den forefindes,
i sin Lovbog. Hvad der fremdeles i hej Grad. synes at tale for en saadan
Antagelse, er deels den ovenfor paapegede Vibeholdelse af de ftr Lateranmo
det 1215 gjeldende forbudne Led, deels den merkelige Omstcendighed, som vi
strår nedenfor paapege, at et gammelt Vrudstysse af Frostathingsloven frem
stiller Saktallet aabenbart i en langt celdre og uhjelpsommere Form, end det
findes i de pvrige Haandsirifter, medens dog Sideoversiriften paa hiiut Brud-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
