Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
118 Haakon Haafonsftn.
mod Bjarne Mardsssns Saktal ingen saadanne Reminiscenser fta Trcelle
vcesenet indeholder, maa man dog antage at dette er det yngste, og saa
ledes, hvad nys antydedes, ester al Rimelighed bestemt til at gjelde for
hele Riget. Det synes ogsaa allerede aadenbart at gaa ud paa, at
samle den hele Vodsprcestation under eet, saaledes at der ej mere er
Tale om, at Drabsmandens Frcender skulle umiddelbart udrede en Deel
af Boden til lige ncrr bestcegtede Frcender as den drcebte, men at der
tun fastsettes en Sum, det vcere sig 6, Z, 4 eller 3 Mkr. Guld, for
hvilken alene Drabsmanden er ansvarlig, og som den Drcebtes Froen
der dele med sig ester en bestemt Proportion. Om Drabsmanden seld
udreder hele Summen, eller bans Frcender ere ham dermed behjelpe
lige, bliver da ligegyldigt, eftersom man dog kun har ham at holde sig
til. Da Bjarne Mardsssn ej omtales som Lagmand i ’ll9B, men deri
mod i 1223, da han i denne Ggenstab var tilstede paa Nigsmsdet i
Bergen, bliver det rimeligt, at hans Saktalsberegning ncermest tilhs
rer denne Tid, og at den er steet ester Kongens og Skule Jarls For
anstaltning. Gndog det yngre Saktal i Frostathingsloven maa saaledes
hidrsre fta en tidligere Periode.
Det var dog ikke Kong Haakons Hensigt at blive staaende ved de
her omtalte Forandringer. Foruden at bringe det hertil, at een fcelles
Lovgivning gjaldt over hele Riget, var det navnlig hans alvorlige Hen
sigt, ganske at faa afskaffet det indviklede Wttebods-System, der kun be
gunstigede Drab og private Fejder, indstrenkende Boden alene til hvad
Drabsmanden selv erlagoe til den ncermeste Arving, saavel som Thegn
gildet til Kronen! en Foranstaltning, hvorved Drabssager, i Stedet for,
som fsr, kun at vcere private, nu paa det ncermeste bleve offentlige, og
Begyndelsrn saaledes gjordes til et mere ordnet lustitsvcesen. Men en
saa gjennemgribende Forandring kunde ikke stee med eet, og Kong Haakon
oplevede heller ikke mere end at see en Forberedelse dertil bevirket. Dette
stede dog ikke forend i 1260, saa at vi fsrst senere komme til at omtale
det. Men man kan ikke tvivle om, at han den hele Mellemtid har vceret
utrcctteligt virksom for at bearbejde Gemytterne og bringe de her om
handlede, tidsmcessige Lovsforbedringer til Veje.
Med Hensyn til Gulathinget gjorde Kong Haakon, uvist nåar, den
Forandring, at Thingstedet henlagdes fta det egentlige Gula, ved Ei
vindvik Kirke, til Sen Gulo, lidt lcenger inde i Fjorden, hvor han
ogsaa til Thingalmuens Tarv lod opfsre en Kirke. Aarsagen til denne
Forandring er nu ej saa let at indsee; maastee Communicationen har
vceret noget bekvemmere, eller at Oen har afgivet bedre Plads ’).
’) Haakon Haakonsftns Saga Cap. 333, Derfor heder det og i den yngre Gu-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
