- Project Runeberg -  Det norske Folks Historie / Fjerde Deel, Første Bind /
122

(1852-1863) [MARC] Author: Peter Andreas Munch With: Paul Botten-Hansen, Otto Karl Klaudius Gregers Gregerssön Lundh
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

122 Haaton Haatonsftn.
Tunsberg deels efter Branden i samme Aar, deels og iscer efter den nye
store Ildebrand i 1258.
Det synes ogsaa for en stor Deel at kunne tilskrives Kongens Ind
ftydelse og Anseelse, at det oflere omtalte Nidarholms Kloster, der ved
Abbed Bjsrns uforsvarlige Ferd var bragt sin Undergang ncer, blev
frelst og reformeret. Vi have seet, hvorledes Munkene, hvilke Erkebiskop
Sigurd vilde udjage, henvendte sig til Cardinal Villjam om Hjelp, og
at denne raadede dem at anraabe Paven selv om at staa dem bi, og
sende en kyndig Mand, der kunde reformere deres Kloster og undervise
dem bedre. De fulgte hans Naad, og Abbeden selv, ledsaget as Prio
ren, begave sig til Eurien, forsynede med Anbefaling saavel fra Cardina
len som fra Kongen. Paven viste sig naadig mod dem, og bod dem
selv udvcelge sig en Reformator. Gfter en Tags Betcenkning og Naad
slagning med andre erfarne Mcend nwvnte de for Paven, som den der
efter deres Mening var mest stikket til dette Hverv, den oftere omtalte
Matthceus af Paris, Munk i St. Albans Kloster i England, da for
det forste, som de sagde, ingen Klostre as deres Orden var i bedre Skik
end de engelske, og af disse igjen intet fortrinligere end St. Albans
Kloster; og for det andet Matthceus selv var en scrrdeles god Bekjendt
og Ven af Kongen, der af den Grund maastee lettere vilde vare at
formåa til, mar det behovedes, at anvende sin Magt til at tamme
Gjenstridige. Man maa formode at dette Valg af Matthceus allerede
for Udrejsen har vcrret aftalt mellem Kongen og Abbeden. Paven sam
tyttede i Valget, og udsirrdigede strax en Skrivelse til Abbeden i St.
Albans om at han skulde afgive Matthceus til denne Sendelse. Tette
stede; Matthceus kom til Norgr, og udforte heldigt sit Hverv. Men da
dette netop, som vi tidligere have seet, stede i 1248, hvor Matthceus
var Ojevidne til Bergens Brand, og da vi ligeledes erfare, at han
medbragte Breve og Hilsener fra den franske Konge til Kong Haakon,
er det aabenbart, at Matthceus selv samtidigt med Gesandterne maa
have vcrret i Frankrige, og rimeligviis saavel ved Pavehoffet i Lyon,
som ved Kong Ludvigs Hof. Det er ogsaa i sig selv hojst sandsynligt,
at Abbeden og Prioren have lagt Vejen til Pavehoffet over England,
for at raadslaa med Matthceus, der allerede et Par Aar forud havde
gjort dem en saa vcesentlig Tjeneste ved at faa Bjsrns Pantebreve ud
af de Kovcrrtstes Klor, og at han med sin Abbeds Samtykke har gjort
Folge med dem til Lyon, for at hjelpe dem ved sin Indflydelse og sine gode
Raad. Denne gode Bistand havde de saaledes middelbart iscer Kongen
at tatte, thi han virkede baade paa Cardinalen, paa Matthceus, og paa
Paven selv. Hvor lcrnge Matthceus opholdt sig i Norge, vides rj,
men det synes ikke at kunne have vceret i saa scerdeles kort Tid. Da

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:55:28 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/detnorske/1-4-1/0136.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free