- Project Runeberg -  Det norske Folks Historie / Fjerde Deel, Første Bind /
125

(1852-1863) [MARC] Author: Peter Andreas Munch With: Paul Botten-Hansen, Otto Karl Klaudius Gregers Gregerssön Lundh
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

125
1252—56. Korstogsprcrdiken mod Preussen.
dertvunget, og hvis det lyttedes ham at overvinde dets stridbare Beboere
og tvinge dem til at antage Christendommen, kunde han vel ogsaa vente
at faa en Deel af deres Land anviist sig til Gjendom. I anden Halv
deel af Aaret 1252 havde Ridderne netop besluttet at gjore Hoved-An
greb paa Samland ’). Det er derfor i sig selv HM sandsynligt, at de
have forespurgt sig hos Kong Haakon, om han vilde komme dem til
Hjelp, og at han har givet et betinget Loste herom, samt at han for
det Tilfcelde at et saadant Tog fra hans Side kom i Stand, forelo
bigt har ladet sig det, han maatte kunne erobre, overdrage af Paven.
Under den Mangel paa offentlige Aktstykker fra disse Tider, som desvcrrre
herster i Norges Historie, kan man ikke vide, hvad Brevvexling herom
der kan have vcrret i Gang. Hvo veed, om ikke det store Tog til Dan
mark, han udrustede i 1253, ogsaa, om det var kommet i Stand, og
han med en Flaade havde viist sig i de danske Farvande, vilde have
gjeldt Samland? Men den Fredsmegling, Byrge Jarl tilvejrbragte, og
som medforte en fuldkommen Indstilling af alle Krigsforetagender for
Sjeblikket, maatte ogsaa lade en mulig Plan til at bekrige Preusserne
gaa overstyr. Ridderne havde desuden om Vintren 1252—53 allerrde
gjort et Tog til Samland, der lsb saa uheldigt af, at man neppe den
paafslgende Sommer kunde have Lyst til at gjentage det-). Paven be
falede nu Prcrdikebrodrene paany at pradike Korset mod Hedningerne i
Lifland og Preussen, og rimeligviis er dette da ogsaa steet i Norge,
uden at der erfares noget om, at en eneste Nordmand tog Korset -’).
Derimod gjorde, som bekjendt, Kong Ottokar afßshmen med slere andre
Fyrster i Aaret 1255 et Korstog ind i Samland, hvis Indbyggere, buk
kende under for Overmagten, ganske maatte falde til Fode og lade sig
dsbe Da var imidlertid Pave Innocentius dsd. Hans Gftermand,
Alexander den 4de, lod Tominicanerne endnu engang proedike Korstog i
Tydstland og hele Norden, for at de svrige, endnu ikke undertvungne
Dele af det gamle Preusserland kunde betvinges og Indbyggerne christ
nes, men der ncrvnes intet om, at nogen Nordmand tog Korset
’) Voigts Gesch. Preusfens, l!l. S. 41 ff.
2) Voigt, Oesch. Preussens, li!. S. 44
’) Raynaldus, ved Aar 1253, No. 20. Voigt, 111. SU.
") Voigt, Gesch. Pr. 111. S. 75 fgg.
°) >Xn, v. i. 54. Raynaldus, ved 1256, No. 15. Voigt, Gesch. Pr. !!I. S. 105.
Hvis der er noget i den svensie Riimkrsnifes Veretning om at den svenske Folkunge
Karl (maassee Karl Nlfsssn) drog til Preussen og siden faldt i Kampen mod
Littauerne, torde det maafiee have vceret i Anledning as denne Opfordring,
og han faldt muligviis enten i den ellers ikte af de tydsse Ehronister omtalte

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:55:28 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/detnorske/1-4-1/0139.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free