- Project Runeberg -  Det norske Folks Historie / Fjerde Deel, Første Bind /
126

(1852-1863) [MARC] Author: Peter Andreas Munch With: Paul Botten-Hansen, Otto Karl Klaudius Gregers Gregerssön Lundh
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

126 Haakon Haakonsftn.
Derimod ste vi, at da Pave Alexander, for ret at overvcelde Hohenstauf
erne, og navnlig den talentfulde Manfred afTarent, der efter Kong Kon
rads Md opretholdt Wttens Magt i Nrdre-Italien, bestemte at Kors
togslsfter til det hellige Land kunde fyldestgjores, nåar man i dets Sted
drog til Neapel og Sicilien for at bekrige Manfred eller overhoved at
staa den engelske Kongeson Edmund bi, hvilken allerede Pave Innocen
tius havde overdraget begge Siciliernes Krone. Han henvendte sig i saa
Henseende serskilt til Kong Haakon, og overdrog Grkebistoppen af Can
terbury saavel som sin Capellan og Fuldmccgtig, Subdiaconen Rostand,
hsjtideligt at fritage saavel Kongen, som alle andre, der i Norge maatte
have tåget Korset, fra deres Loste om at drage til lorsaleland, nåar de
i Stedet derfor ledsagede den engelske Konge paa hans forehavende Tog
tll Sicilien Af dette Tog blev der intet, og Haakon, som vist ilke
under nogen Omstamdighed havde ladet sig bevcege til den Uklogstab at
deeltage deri, aller mindst mod sin Ven Kejser Frederiks Son, slåp saaledes
for en udtrykkelig Vegring, medens Skyldrn for Udsettelsen og omsider den
hele Plans Gaaen overstyr kun faldt paa den engelske Konge. Om vi
dere Forhandlinger i Anledning af Kong Haakons Korstogslofter tales
der itte. Sandsynligviis er Sagen nu ganske bleven stillet i Bero. Det
vilde ogsaa have vcrret til übodelig Skade for Landet, om Kong Haakon
var bleven bortreven fra sin utrettelige Virksomhcd til Landets ydre
Hirder og indre Velvcere, for fjernt fra Norge at fore en Nigel selv
uvedkommende Kamp, der neppe engang, om den var heldig og hceder
lig, vilde have efterladt synderlige Spor, hvad enten den forles mod
Vantroende eller andre fremmede Nationer.
Medens Kong Haakon med en forstandig Liberalitet tog sig afKir
ken og dens Forherligelse, sorgede han ikke mindre for at omgive Kon
gedømmet med ydre Pragt, og for allrhaande andre Foretagender, der
sigtede enten til Nigets Sikkerhed eller til Ncrringsvejenes og anden nyt
tig Virksomheds Ophjelpelse. Iscer synes hans Opmerksomhed at have
vceret henvendt paa Viken, hvis Vigtighed som Rigets frugtbareste og
bedst befolkede Landstad maatte vere indlysende. Han lod saaledes, for
telles der, mange ode Oer i Viken opbyggc; blandt dem ncrvnes ud
trykkeligt Ekeroerne ved Indlobet til Gota-Glvens sondre Arm, hvilke
han lod oprydde, bebygge og forsyne med en Trcekirke; en
Strid, der i de islandske Annaler for 1259 beteaues med „Guds Riddere
svegne i Samland", eller i en sildigere Kamp mod de ftafaldne Preusser; i
et Diplom fra 1268 omtales han som dsd, men hvor lamge, erfares ej.
’) Breue hos Rymerus, l. S. 320,

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:55:28 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/detnorske/1-4-1/0140.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free