Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
128 Haakon Haakonsftn.
og maastee omgiven med Volde og Grave. I Tunsberg gjorde han
betydelige Befcestnings-Anlcrg. Han lod hele Bjerget bebygge, og
forsyne med en Ringmuur, over hvis Porte der anbragtes Kasteller,
navnlig det saakaldte Gautekastell over Danekleven ’). Ogsaa Val
densholmen, Arnbjsrn lonsssns forrige Borg, lod han, efter en
enkelt Beretning, bebygge, det vil sige befceste i en mere udvidet Maale-
Fremdeles lod han i Oslo opssre en Borg paa Vaakeberg,
hvortil han ogsaa lod henflytte Nikolaikirke, der endnu i 1240, da Kon
gen kssinpede med Hertug Skule, stod i den ssndre Deel as Byen, ikke
langt fra Geitrbroen, ved Sammenstsdet af Ostre-Strocde og Ore-Strcr
det Kastellet paa Holmen i Mjssen, ved Ringsaker, var allerede,
som det er viist, tidligere opfsrt, ojensynligt for at flasse Kongens Mcrnd
et fast Punkt, hvorfra de kunde holde Opsigt med den davttrende, Skule
Jarl hengivne, Biskop Paal i Hamar, faavel som overhoved med Jar
lens hemmelige eller aabenbare Tilhcrngere paa Oplandene. Den var
altsaa nu, efter Borgerkrigenes Ophor, mindre nodvendig, men stes
dog en Tidlang at have vcrret vedligeholdt, og anvendt som Stats
fcrngsel en Anvendelse, hvortil ogsaa de ovrige oven ncrvnte Be
efter hiin Enke Ragnhild, i hvis Huns Kong Magnus Grlingsftn boede, da
han sidste Gang var kommen fra Danmark, i 1484.
’) I Sagaens Tert staar der, „at han lod gjere en Muur omkring Tunsberg",
hvilket af enkelte har vceret tåget i den Betydning, som om det gjaldt hele
Vyen. Dette kan dog ikke forholde sig saa, da det vilde have vceret baade et
uscrdvanligt, og dertil alt for vidleftigtArbejde, at omgive hele Byen med en
Muur, ligesom man vel da ogsaa havde fundet Spor deraf eller hsrt noget dertil.
Det er ojensynligt kun „Bjerget" i egentlig Forstand, som her menes, og ef
ter hvilket da-vistnof ogsaa Byen oprindelig har faaet sit Navn. Ogsaa i
Peder Clausftns Overscettelse na’vnes udtrykkeligt kun „Bjerget", hvilket niaa
siee viser at hans Tert har vceret npjagtigere affattet.
’) Det maa dog bemerkes, at Flatobogen intet taler om Valdensholm. Da dog
andre Codices ere enige om at Kong Haakon „husede den", maa det vist
nok forholde sig saaledes, men man maa da og (se ovenf. 111. S. 552) antage
at den allerede tidligere var bebygget og befcestet af Arnbjprn lousftn.
Vaakeberg, ogsaa strevet „Vaalkaberg", er egentlig endnu tilbage i Navnet
„Aateberg", saaledes som det ogsaa er antaget ovenfor, 111, S. 368; men
Strpget har dog vistnok va>ret regnet lige op til det nuvcerende Gnerhaugen,
thi her maa Borgen have vceret beliggende, som et mere commanderende
Sted, medens det Punkt, hvor Bodsfcrngflet nu ligger, og som ligeledes
regnes til Aakeberg, maa have vceret optaget af Nonneklostrets Bygnin
ger. Hvor lcenge Borgen paa Vaakeberg stod, vides ikke. Det er denne,
der omtales blandt Etatsfcengsterne l Hirdfiraa Cap. 36 ved 1273, ligesom
Valdensholm, Tunsberg, Mjoskastellet og Kongehelle (d. e. Ragnhildholmen);
men sandsynligviis har Anlcegget af Akershuus gjort den overfledig.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
