Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
129
1230—1258. Forskjellige Bygnings-Arbejder.
fcrstninger brugtes’). Til Ophjelpelse af Tunsbergs Skibsfart lod
Kong Haakon Skeljasteinsgrunden (nu Piren) mellem Fastlandet og Ro
ters udgrave, saa at man kunde sejle der med hele Kogger, medens man
forhen neppe kunde komme igjennem med Smaabaade. Canalen blev
senere desvoerre ej vedligeholdt, saa at Sundet nu er lige saa «farbart
som fsr, og larlss (lerss), strax sstenfor, maa tjene til Havn for de
Skive, der stulle anlsbe Tunsberg og ej ville gaa heelt uden om Tjsms.
Da man i Beretningen om Kong Haakons og hans Mamds Sejladser paa
denne Kant ej sinder larlss omtalt ester 124N, men derimod erfarer, at Skibe
gik til eller fra Tunsberg ostover Folden ved 1253, synes hiin Udgravning
af Skibslsbet at maatte vcrre foretagen i Mellemtiden. Ligeledes for
stjsnnede Kongen Tunsberg ved at lade en Kongsgaard opfore i Ncrr
heden af Laurentii Kirke, altsaa ved Foden as Slotsbjerget. Kongsgaar
den i Oslo, der var nedbramdt i Ildebranden 1223, havde Kongen, som
det tidligere er viist, strax efter ladet gjenopbygge, saa at den rimeligviis
var norsten allerede fcrrdig i 1228
Der var ikke saa megen Anledning til Udfsrelse af offentlige Arbej
der i den nordlige Deel af Landet. Her var Trangen til Befcestninger ej
saa stor, og hvad Throndhjem angaar, da havde dette en lang Tid vceret
udenfor Kongens umiddelbare Bestyrelse. Dog ncevnes det, at han lod
indrette et Virke ved Agdenes tilligemed Bryggekar: Meningen heraf er
vel den, at han lod de Arbejder udbedre og maastee udvide, som Kong
Gystein Magnusssn allerede for henved halvandet Aarhundrede tilbage
havde ladet udfsre og ved Nidaros lod han Sverresborgen paa Steen
bjergene, der havde ligget i Ruiner siden Baglerne sdelagde den i 1197,
paany opfsre med de nødvendige Huse og en Ringmuur. Ligeledes for
synede han Kongsgaarden med en Hall af Troe saavel som et Capell.
Hans Arbejder til Bergens Forstjsnnelse og Vefcestning tilhsre, som vi
allerede have viist, iscer den tidligere Deel af hans Regjering, navn
lig Fredsaarene fra 1227 1231. Her lod han Sverres Borg,
der i 12N7 var nedreven af Baglerne, opssre paany. Den var, som vi
ovenfor have feet, allerede foerdig i 1232, siden man da kunde anvende
den til Fcengsel for lon Jarls Drabsmcend; siden sdelagdes den igjen
ved Ildebranden 1248, men opfortes prcegtigere end forhen, med dob
belt Muur, Vigstaard og en Merborg. Kongsgaarden, som han ogsaa
lod ombygge af Steen, og forsynede med to smukke Steenhaller, blev,
») Se nys ncevnte Sted i Hirdsiraa, N. gl. L. 11. S. 430.
2) Se ovenfor 111. S. 669.
’) Se ovenf. 11. 605.
Munch. Dtt norffe FyM Histone. iv.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
