- Project Runeberg -  Det norske Folks Historie / Fjerde Deel, Første Bind /
130

(1852-1863) [MARC] Author: Peter Andreas Munch With: Paul Botten-Hansen, Otto Karl Klaudius Gregers Gregerssön Lundh
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

130 Haakon Haalonsftn.
x
som man maa antage, ikte fuldstcendigt fcrrdig forend omkring 4250,
siden den nye Apostelkirke, dens Capell, ej blev indviet forend i 4247,
og Gaardens davwrende Vygninger ikte afgave Plads nok til det store
Kronings-Gjestebud. Dette hindrer vel itte, at en Deel af Bygningen
tidligere kan have vceret beboelig, men da vi vide, at allerede Kong Inge
havde ladet Kongsgaarden, rimeligviis afTm, opfsre efter Ddelaggelsen i
1207, er det dog sandsynligst, at det kun er denne som menes, nåar der
er Tale om Kongsgaarden i Bergen fsr 4247. Den fuldfcrrdige Kongs
gaard var omgiven med en Steenmuur, og forsynet med Kasteller over
begge Porte’). Den nye Apostelkirke, der rimeligviis opfortes paa
samme Sted hvor den forrige havde staaet, var ligeledes af Steen, som
det udtrykkeligt angives. Alle disse nye, betydelige Bygnings-Anla’g
i Christkirkens Ncrrhed maa have givet denne Teel af Byen, iscrr fra
Ssen af, et prwgtigt Udseende, saa at enhver Fremmed, der
sig, strax maatte faa en Forestilling om, at han kom til en kongelig
Residens.
Endelig drog Kongen Omsorg for at gjore de Reiser, han selv og
hans Gfterkommere maatte foretage til Lands mellem Viken og Thron
delagen saa godt som de eneste Landrejser, hvorom der i den Tid
kunde vcere Tale lettere og bekvemmere ved at indrette gode Ovarte
rer og Vejtstehaller paa Kongsgaardene i passende Afstande. Hvor
Kirker ej fandtes lige i Ncerheden, blev der da heller itte glemt at bygge
Capeller ved Siden af Vejtflehallerne. Saaledes byggedes een Vejtsle
hall paa Husebo i Skaun (Stange) paa Hedemarken; den imste paa
Ringsaker, den tredie paa Vidheim i Oyer, den fjerde paa Steig i
Fron, den femte paa Hov i Breidebygden, den sjette, med tilhorende
Capell, paa Thofte i Dovre, og den syvende, ligeledes med tilhorende
Capell, paa Lo i Opdal, hvilken Gaard, der hidtil ej havde vceret Kongs
gaard, han i dette Ojemed tilkjobte sig -). Disse Ovarterer kunde sand
’) Af denne Kongsgaard er, som bchendt, den nuvcerende Magasinbygning paa
Vergenhuus Fcestning endnu en Levning; det er den Deel, der indeholdt een
af de ncevnte tvende Steenhaller. Ogsaa af det urigtigt saakaldte Walkendorffs
Taarn synes meget endnu at hidwre fra Kong Haakons Tid.
’) Alt dette, saavel som de pvrige her ncevnte Vygningsforetagender, omtales
fornemmelig i sidste Capitel (333) af Kong Haakons Nåar det i
Aalls Overscettelse af dette Capitel heder, at Kong Haakon lod indrette en
Vejtstehall paa Borgen i Mjosen, da er dette en Fejltagelse; det staar Ve
i Sagaens Tert, som kun siger at Kongen lod indrette en Vejtstehall paa
Ringsaker; d. e. Ringsaker Gaard ved Kirken; dette Qvarteer for Kongen
Paa Rejsen til Nidaros omtales udtrykkeligt i Biskop Arnes Saga Cap. 75,
hvor der ej med mindste Vink hentydes til Kastellet i Mjpstn. Vidheim i
Bjer kaldes-nu Vedum, og ligger tcet ved Kirken; Hov ligger i Spdorps

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:55:28 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/detnorske/1-4-1/0144.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free