- Project Runeberg -  Det norske Folks Historie / Fjerde Deel, Første Bind /
131

(1852-1863) [MARC] Author: Peter Andreas Munch With: Paul Botten-Hansen, Otto Karl Klaudius Gregers Gregerssön Lundh
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

«31—1252. Erkebiskop Sigurds Virksomhed. 434
synligviis benyttes af hans Mcend, nåar de rejste i hans Grende, ja
hvo veed, om ikke ogsaa andre Nejsende kunde tåge md og mod pas
sende Betaling faa den nødvendige Fortcering og Pleje der; i det mindste
heder det om Hov i Vreiden, at Kongen lagde Jordegods dertil, hvilket
halv om halv antyder at dette betragtedes som en Art as Stiftelse eller
almeennyttig Indretning ’).
12. Erkebiskop Sigurds Virksomhed. Forskjellige Bistopsskifter.
Erkebiskop Sigurd, der ncest ester Gystein er den as Norges Erke
bistopper, som lccngst beklcedte sit Embede, udviklede ligeledes paa sin
Side en betydelig Virksomhed, og forstod ved stjsnsom Benyttelse af
de sceregne Forhold, under hvilket han levede, at bringe den norske Kir
keforfatning betydeligt fremad mod det Maal, hvortil han saavel som
hans Forgcengere strcebede, og som man i de fleste andre katholffe Lande
tildeels allerede havde naaet. Hans Gmbedstid er derfor et scrrdeles
vigtigt Tidsrum i den norske Kirkes Historie. Det var umuligt, at
.han under sin kirkelige Virksomhed ikke stundom, som vi have seet, skulde
stode an mod Kongens Interesser, og derfor vel ogsaa nu og da komme
iet mindre venligt Forhold til ham. Men disse Spendinger bleve dog
ikke langvarige, deels fordi Kongens eget Sindelag med Hensyn til Kir
ken var saa godt og oprigtigt, at dens Tjenere ikke uden himmelraabende
Nbillighed kunde stille sig paa et virkelig fiendtligt Standpunkt mod ham,
deels fordi Sigurd selv i det hele tåget synes at have vceret en maa
deholdende, billigt tcenkende og fredelstende Mand; deels endelig vel og
saa, fordi den overvcettes Forekommenhed og Fsjelighed, Pave Inno
centius viste Kongen, gjorde det mindre raadeligt for Erkebistoppen og
de svrige Vistopper at lcegge sig ud med ham. Den alvorligste og
langvarigste Spending mellem Kongen og Erkebistoppen, saavel som de
ovrige Vistopper, synes at have vceret under de Forhandlinger, der gik
umiddelbart foran Kroningen, da Distopperne dreve deres Fordringer
saa vidt, at Kongen besluttede at gaa dem reent forbi, og bede Paven
om at sende en Cardinal for at krone ham. Vi have seet, hvorledes
Vistopperne gjorde et sidste Forssg paa at faa deres Vilje frem ester at
Cardinal Villjam var kommen, og at det et Ojeblik var lykkets dem at
faa ham paa sin Side, men at Kongen strår bragte ham paa andre Tanker, og
Sogn, pvre Fron; Lo ligger, som bekjendt, omtrent Miil ftndenfor Op
dal; Thofte og Steig ere oftere omtalte.
’) Det er ikke usandsynligt, at Kongen ogsaa, siden han ftrgede for Qvarterer,
har tåget sig af Vejvcrsenet, men noget udtrykkeligt ncevnes ikke derom.
9*

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:55:28 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/detnorske/1-4-1/0145.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free