Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
132 Haakon Haalonsftn.
at han siden efter afgjort var paa Kongens Side, saa at hans Holdning lige
overfor Bistopperne endog ncrsten kan siges at havevcrret stram og uvenlig.
Under de tidligere Ufredstider mellem Kongen og Hertugen havde Grkebistop
pen viist en rosverdig Iver for at vedligeholde Freden, uden i mindste Maade
at begunstige Hertugen, ja han heldede da, som vi have seet, aabenbart
til Kongens Parti. Tette var vel iog for sig selv ikte egentlig at rose
ham for, da Kongens Sag var> den retfcerdige, men man maa dog tåge
i Vetragtning, at han tidligere vistnok havde staaet i det venfiabeligste
Forhold til Skule, da denne var Thrsndelagens Regent, og at han
upaatvivleligt styldte ham, der lod sig det virre saa magtpaaliggende at
vinde Gejstligheden for sig, mange Forbindtligheder, der gjorde, at et
Brud med Hertugen maatte vcrre ham yderst smerteligt. Mere afgjort
tog han Biskop Paals Parti i dennes Tvist med Kongen, dog uden at
lade sig forlede til Overdrivelser eller uoverlagte Skridt. Den Spending,
som var indtraadt mellem ham og Kongen angaaende Kronings-Anlig
gendet, synes at vcere ophsrt as sig selv, da Sigurd saavel som de
Svrige Bistopper merkede, at de derved kun selv vilde komme til at drage
det korteste Stråa.
Det forstaar sig af sig selv, at Erkebiskop Sigurd ikke var den
Mand, der ved nogen som helst Forssmmelse lod sig sine eller sin Kir
kes Friheder og Rettigheder fraliste eller frahcevde. Saaledes sorgede
han strax efter sin Tiltrcrdelse for, at Pave Gregorius stadfcrstede alle
de Friheder, som Pave Hadrian IV og andre Påver, saavel som Kon
ger og Fyrster havde indrsmmet Norges Kirker ’). I 1250 anssgte
han, med Capitlet, Pave Innocentius om at Nidaros Kirkes Privile
gier, hvis Originaler begyndte at lide af LGlde, maatte blive afstrevne
paany og af Paven bekrceftede. Paven samtyssede ogsaa heri, og over
drog Abbeden af Tuters, Prioren af Elgeseter, og Dominicanernes
Prior i Nidaros at beftrge Afstriften, (og for saa vidt enkelte Breve
vare paa norsk, overscrtte dem paa Latin) samt senere at indsende denne
i bekrceftet Form til Nom, for at den kunde forsynes med pavelig Stad
fcrstelse 2). Faa Aar i Forvejen (1244) havde Grkebistoppen foranstal
tet en Fortegnelse optagen over alle de Ejendomme, der laa til Capitlets
Prcebender, saaledes at disse opfsrtes hver for sig med tilliggende Gods,
hvorhos hver Prcebendarius derhos tilholdtes at fsre sin egen scrrstilte
Landfkyldsbog.- en Foranstaltning, hvorved Forvirring og Sammenblan
ding af de forskjellige Prcebrnders Gods for Fremtiden vilde undgaaes,
og i det hele en jwrre Orden tilveiebringes
’) vip!, Narv. I. No. 20, 21.
«) Dipl. IVorv. I. No. 44, 45.
’) Dipl. IVorv. ,1. No. 43, jvft. Keysers norfle Kirkehistorie l. S. 417.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
