Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
146 Haakon Haakonsssn.
til Borgerkrig, eller maatte i det mindste bidrage meget til at svcrtte
Rigets Kraft og Anseelse. Forstandige Mcrnd, der snstede Rigets Vel,
kunde derfor umuligt andet end snste et saadant Tilsirlde fjernet, og det
kunde itte stee paa anden Maade, end at der enten vedtoges en ny Suc
cessionslov, hvorved Rigets Udelelighed forkyndtes og Fsrstessdselsretten
indfortes i sin fulde Strenghed, saaledes at den yngre Ssn ej engang
var berettiget til den mindste Deel af Riget, eller at den <rldre Ssn
nok kjendtes udelukkende berettiget til Kongedsmmet, men at en mindre Deel
dog anvistes den yngre til et Len, hvoraf han ssmmeligt kunde under
holde sig og sine. Den fsrste Foranstaltning var ej godt tenkelig, af to
Grunde: forst fordi man da vilde have savnet et passende Underhold for
Junker Magnus, hvilket i hine Dage ej godt kunde indrettes anderledes
end i Form af en Forlening; dernest fordi man, ved ikke engang at
tilstaa ham nogen saadan, vilde komme til at berove ham alt for meget
af den Ret, hvortil han unegtelig var fod. Vilde man scette en saadan
Successionsorden igjennem, maatte man i det mindste oppebie en Tid,
nåar der kun fandtes een Kongeson, og der saaledes itte var nogen yngre
Broder, hvis Net kunde krcrnkes. Den her stildrede Nsdvendighed af
at bestemme og sikre Dronfslgen endnu medens Kongen var i Live, laa
isoer Grkebistoppen, men vistnok ogsaa mange flere med ham, paa Hjer
tet; og man kan efter det nys udviklede itte undre sig over, om de ncrr
mest havde Ordningen mellem Kong Haakon og Skule Jarl for Sje,
saaledes at den wldste af Brsdrene stulde enr bcrre Kongenavn og fore
Overherredommet over det hele Rige, medens den anden med Hertugs
titel stulde faa en Deel deraf til Len.
Grkebistoppen benyttede sin Ncrrvcerelse i Bergen til at bringe denne
vigtige Sag paa Bane. Han og Kongen afhandlede overhoved, siges
der, mange Sager med binanden, og alle Samtaler fsrtes nok saa ven
stabeligt imellem dem ’). Blandt andet ryttede Grkebistoppen da ogsaa
frem med det Forslag, at Kongen allerede i sit levende Live vilde treffe
en Vestemmelse om Rigets Deling mellem sine Sonner, der kunde vcrre
passende for disse, og som baade de selv og Folket hsjtideligt kunde
vedtage, saa at der siden, efter hans Dsd, itte opstod nogen Trcette.
Grkebistoppen synes allerede strår indtmngende at have foreholdt Kongen
Nødvendigheden af, at kun een bar Kongenavn, eller as det egentlige
Kongedsmmes Udelelighed. Kongen vilde itte afgjsre denne Sag paa
egen Haand, og havde heller itte, som man kan ste, synderlig Lyst
dertil, aabenbart fordi han itte engang selv endnu ganske kunde los
rive sig fra den Forestilling, at han gjorde sin yngre Ssn Uret ved at
») Haakon Haakonsftns Saga Cap. 284.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
