Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
147
1255. Forhandlinger om Tronftlgen.
anvist ham en mere underordnet Stilling end den Eldre, ej at tale om at
han maastee virkelig ncerede en Forkjcerlighed for Magnus; maastee ogsaa
fordi han, som saa mange, nodig vilde stille sig sin Dod saa klart og
ncrr for Ojnene, at han allerede nu med Hensyn dertil skulde gjore noj
agtige Dispositioner. Han kaldte imidlertid sine Venner og Raadgivere
til sig, og crstede deres Mening om Sagen. Meningerne vare meget
deelte. Nogle ytrede, at Magnus burde lade sig noje med Hertugstitel
og Tredjedelen as Riget; andre, at han vel ikke burde b<ere Kongenavn,
men at dog en Halvdeel af Riget tilkom ham; andre holdt endnu saa
fast ved det gamle Lighedsprincip, at de erklcrrede det for en Uretfcer
dighed, nåar ikke alt sammen, Kongedommet saavel som Riget, blev deelt
ligt mellem Brodrene: ja de vilde ikke engang have noget at bestille med
en Foranstaltning, hvorved der gjordes nogen som helst Forstjel mellem
Brodrene. Grkebistop Ginar og de ovrige Venner af Kong Haakon den
unge, der vistnok bekjendte sig til den forste Mening ’), og som i alle
Fald ikke vilde at Magnus skulde have Kongenavn, bade nu Kongen om
at treffe en endelig og formelig Vestemmelst, ved at udstede et af ham
selv og de andre Hovdinger beseglet Document. Heras maa man altsaa
stutte, at Grkebistoppens Mening maa vcere bleven den sejrende, siden
han i modsat Fald neppe vilde have haft noget Document oprettet. Men
Kongen kunde, da det kom til Stykket, ikke overtale sig dertil. Han
Horte de forskjellige Raad med Venlighed, men sagde dog tilsidst, „at
Sagen maatte staa i Guds Haand; han fik stifte mellem dem". Saa
ledes blev ingen Vestemmelst tågen, og intet Document oprettet. Kort
ester rejste Erkebistoppen tilbage til Throndhjem. Han skiltes, siges der,
fra Kongen ial Venstabelighed. Men der er dog tydelige Tegn til, at Kon
gen havde sundet sig übehageligt berort ved hans Forstag, hvad enten
han nu mistcenkte ham for ene at ledes af en utilborlig Forkja>rlighed
») Der siges Me udtrykkeligt, om Erkebistoppen hsrte til dem, der vilde at Mag
nus lun stulde nsje sig med Tredjedelen af Riget, eller til dem, der midte
ham Halvdelen, dog ej med Kongenavn. Imidlertid kan der Me vcrre nogen
Tvivl om at han bekjendte sig til den forste Mening. Thi deels lcrgges der
saa megen Vegt paa hans specielle Venstab for Haakon den unge, hvoraf man
da maa flutte, at han, som dennes evrige Venner, har ensiet Foranstaltnin
gen saa fordeelagtig for Haakon unge som muligt. Deels lader Sagaens
Cap. 291 Kongen senere (i 1257) ytre til Erkebistoppen, at denne ved den oven
omhandlede Lejlighed havde tllraadet, at Haakon ene stulde bcere Kon
genavn, Magnus derimot» tun vcrre Hertug. Da nu i Cap. 284 Hertugstit
len lun omtales i Forbindelse med det ferste Alternativ, hvorved Magnus
stulde npje sig med Tredjedelen af Riget, bliver det i alle Fald sand syn ligt,
at Sagastriveren ogsaa senere har hast dette for Dje, hvor han omtaler Her
tugstitlen. Vel maa man ogsaa antage, at den Titel, Magnus stulde komme
til at bcere som Herre over det halve Rige, var en Hertugs, men dette siges
dog Me med tydelige Ord.
. ly*
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
