- Project Runeberg -  Det norske Folks Historie / Fjerde Deel, Første Bind /
150

(1852-1863) [MARC] Author: Peter Andreas Munch With: Paul Botten-Hansen, Otto Karl Klaudius Gregers Gregerssön Lundh
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

150 Haakon Haakonsftn.
ordentlige ssgte, og Norges Konger havde i dem et serdeles virksomt, stjont
lidet bekosteligt. Middel til at gjore sig fremmede Monarcher forbundne.
Haakon den unges Gesandter bleve ogsaa scerdeles vel modtagne i
Spanien, og forbleve der i Herlighed og Glcede indtil hen i det fslgende
Aar. Da de vendte tilbage, sandsynligviis over Frankrige og Gngland,
lod Alfonso Gesandter folge med dem, for, som det i Sagaen heder, at
slutte den nsjeste Forbindelse med Kong Haakon den celdre, og til Be
krceftelse af dette Forbund at forestaa et Giftermaal mellem Kong Haa
kons Datter Christina og en af hans Brsdre. Dette var det andet
Giftermaalsforslag, der gjordes med Hensyn til Christina; at det stede
fra et saa fjernt Land som Spanien, viser noksom, i hvilken Anseelse
Kong Haakon paa den Tid maa have staaet. Ved forste Betragtning
forekommer det noget besynderligt, at Alfonso skulde finde det nyttigt at
forbinde sig ncermere med Kongehuset i et saa langt bortliggende Land.
Det besynderlige bortfalder dog, nåar man betragter de ncermere Om
stamdigheder. Alfonso havde allerede i lcengere Tid hast et aarvaagent
Oje med de tydste Anliggender. Som Datterson af den hohenstaufiste
Konge Philip af Schwaben havde han gjort Fordring paa dette Hertug
domme, og hans Fordring var bleven ivrigt underststtet af Pave Alex
ander ’). Sandsynligviis arbejdede han i 1256 allerede sterkt, skjont
hemmeligt, paa at blive valgt til tydst Konge og romersk Kejser. Haa
kons Ry maa allerede forlcengst have naaet ham fra Frankrige; han
maa have hort noget om, at Pave Innocentius engang havde tcenkt
paa at tilbyde Haakon seiv den tydste Krone, og nu, da der, som vi
have seet, var Tale om at Kong Haakon skulde gjore et Tog til Sici
lien, paa hvilket han maatte komme til at anlobe Spanien, slaar det itte
feil, at baade Paven har anbefalet ham i de sterkeste Udtryk til Alfonsos
Velvilje, og at Alfonso selv har sundet det nyttigt at sikre sig hans Ven
stab, eller at han, om han end itte ventede Haakon til Spanien, dog
i det mindste har haft Indtryttet af at han var en af Nordeuropas mcegtigste
Konger, iscer til Sos, og at en Forbindelse med ham vilde vcere yderst
snstelig, iscer hvis det gjaldt at lcegge andet end Penge i Vegtstaalen
for at erhverve den romerste Kejserkrone. Disse maa have vceret Ho
vedgrundene, der ledede Alfonso, i det mindste er det vansteligt at ud
finde andre. At han, som flere spanske Historiestrivere have berettet,
fsrst stulde have bejlet til Christina for sig selv, fordi hans Hustru Vio
lante af Aragon ej fsdde ham Bern, og han derfor snstede at tåge Chri
’) Raynaldus, ved 1255, No. 53: her meddeles et Brev fra Alerander til Schwa
berne, dateret 4de Febr. 1255, hvori han opfordrer dem til at underkaste sig
Alfonso, der har mpdrene Arveret (matern» suceessio) til deres Land.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:55:28 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/detnorske/1-4-1/0164.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free