Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
162 Haakon Haakonsftn.
berg neppe engang ved Krigen ganske vare afbrudte, og de udrettede dog
nu sta meget, at Kong Christopher sendte Absalon, Dominicaner-Pro
vincial for hele den stakaldte danske Provinds ’), til Kong Haakon for
at bede ham indstille alle Fiendtligheder, indtil de begge havde hast en
Sammenkomst, hvor de kunde raadstaa om Fred og stutte Forlig efter
gode Mcrnds Raad. Haakon raadfsrte sig herom med sine Mcrnd, der
fandt, at man ikke burde scrtte nogen Lid til Danekongens Ord, siden
han ikke havde holdt det tidligere Forlig. Kongen valgte en Middelvej:
han lod Broder Absalon drage tilbage med den Besked, at han vel un
der enhver Omst<rndighed vilde sejle til Danmark med sin Flaade, men
afholde sig fra Fiendtligheder, indtil det havde viist sig, om Danekon
gen havde meent det oprigtigt med sit Fredstilbud eller ej. Med Ab
salon sendte han, som Gesandt i sit Navn, den fsr omtalte Broder Sig
urd, Dominicaner-Prior i Nidaros, der allerede fsr havde vceret i hans
Grende hos Kong Christopher.
Kong Haakon og hans Mcend synes at have haft en scrregen Grund
til ej at ville have noget at bestille med den Sammenkomst, Broder Ab
salon forestog. Dette vil lettelig stjsnnes, nåar man l<rgger Merke til,
hvad der imidlertid forrgik i Danmark. Den langvarige Drcrtte mellem
Kong Christopher og Erkebiskop Jakob rasede just nu paa sit hsjeste.
Blandt de Ankeposter, Kongen ftemsatte mod Erkebistoppen, var ogsta
den, at han skulde have staaet i hemmelig Brevverling med Norges
Konge, Landets Fiende. Denne Bestyldning havde Kongen allerede
fremfsrt i Marts Maaned det forrige Aar, paa et Mode, han da af
holdt med flere verdslige Herrer, fornemmelig de pommerske Lens-Fyrster,
i Vordingborg, og den kunde saaledes ikke sigte til, at Grkebistoppen, fta
ledes som det ovenfor er omtalt, havde modtaget Kong Haakons Ge
ftndter og siden advaret dem for Christophers Efterstrcebelser, thi dette
stede senere end hiint Mode Men Erkebistoppen vplyste selv siden
efter, at han, endnu forend Christopher var bleven Konge, var kommen
’) Han kaldes i Sagaen „Provincial for alle Prcedlkerklostre i den «orrene
Tunge"; Forfatteren, som halv Nordmand, har her ikke vlllet bruge Vencev
nelsen „den danfie Tunge", hvilket dog vilde have vcrret en nojagtigere Over
scettelse af den officielle latinske Vencevnelse ?r«vinl?i« <le v«e,9.
) Se Forhandlingerne mellem Kong Christopher og Erkebiskop Jakob, Langebeks
Her. li. vnn, V. S. 586. Denne Beretning synes at vcere samtidig, og inde
holder mange vcerdifulde Notitser, men, besynderligt nok, har d«n stere urig
tige Datum:Angivelser, saaledes f. Gr. nåar den siger (S. 584), at Septua
gesimaftndag 1256 var 8 Dage for 6»tKe6lu ?vtri, altsaa 15de Februar;
denne Dag var ikke engang en Sendag, men en Onsdag, og Septuagefima
var 12te Febr.; ligeledes (S. 585) nåar det heder, at Fredag efter Invocavit
s. A. var 15de Marts; thi ogsaa denne var en Onsdag, medens hiin Fre
dag var 10de Marts.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
