Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
163
1857. Strid mellem Kongen og Grkebistoppen i Danmark.
i et nsje Venstabsforhold til Kong Haakon, der havde vist ham megen
Velvilje, og paastod, „at han aldrig, enten offentligt eller hemmeligt,
havde tilstrevet ham noget Brev, der stred mod Fedrelandets Interesser,
ligesom man heller ikte paa den Tid egentlig kunde sige, at Norges
Konge var Danmarks Fiende, siden der ved Byrge Jarls Megling var
stuttet Forlig, og det laa i begge Rigers Interesser at overholde Fre
den, da de gjensidigt trengte til hinandens Naturproducter" ’). Saale
des rcesonnerede imidlertid ikke Kong Christopher, og da det af Grkebi
stoppens Htringer tydeligt fremgaar, at han virkelig har staaet i Brev
vexling med Kong Haakon, det vere sig nu om blotte private Anliggen
d?r eller, hvad det er rimeligere, om de bedste Midler til at forebygge
Krigen, var det i sig selv ganske rimeligt, at Kong Christopher fm sit
Standpunkt af ej kunde finde sig deri. Om Hesten samme Aar, da Kong
Haakon herjede i Halland og dertil Bsnderne i Sjelland og Skaane
rimeligviis allerede vare i fuld Opstand, kom der ved Christophers Dron
ning, Margretes, og hendes Fader, den pommerste Hertug Zambirs
Megling i stsrste Hast et Forlig i Stand i Lund mellem Kongen og Grkebi
stoppen, hvilket man troede skulde udelutte enhver Anledning til yderligere
Trette 2). Men Gnigheden varede ikke lenger end til det fslgende Aars
Paaske, da Kongen holdt Thing i Lund, hvor Tretten blussede op med
fornyet Styrke. Kongen, forbitret over at Grkebistoppen ej vilde god
kjende den gamle staanste Kirkelov eller Skråa, fratog ham og hans
Klerker alle de Friheder, ber tidligere vare dem tilstaaede af Kronen, og
inddrog alle de Forleninger, Grkebistoppen hidtil havde haft. Grkebi
stoppen bansatte den Kleck, der havde bekjendtgjort Kongens Forfsjning,
og ophidsede tillige, som det lader, de allerede forhen oprorste Bonder
til nye Voldsomheder. Kongen henvendte sig nu til Byrge Jarl, for
at faa ham til at megle. I det mindste blev der mellem Kongen
og Jarlen aftalt en Sammenkomst i Eretorp ved Fjelhem i Hal
land ikke langt fm Halmstad, til en af de fsrste Dage i Juni Maa
ned 2), „for at madslaa om deres hemmelige Anliggender", og til
denne indstevnedes ogsaa Grkebistoppen at mode. Ved at sammenholde
Tidsbestemmelserne seer man, at denne Sammenkomst aftaltes netop i
den Tid, da Kong Haakon syslede med sine Udrustninger i Tunsberg,
og den Formodning ligger saaledes ner, at en afHensigterne medMsdet
ogsaa har veret den, paany at benytte Byrge Jarls Megling for at faa
en endelig Fred bmgt i Stand mellem Danmark og NoM, og at det
Langebek, I. o. 598.
’) Langebek, ~«. S. 586, 588, 596. Fredagen for Viti og Modefti Dag, Bdeluni,
omtales netop S. 596 som om den var den sidfte Dag eller en af de sidfte i Medet!
11*
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
