Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
165
1257. Krigstog til Danmark.
tilsammen neppe kan have veret ringere end 200N0 Mand. Af disse
store Anstrengelser og Udrustninger, Haakon gjorde, seer man altsaa, at
Fredens Gjenoprettelse med Danmark maa have ligget ham alvorligt paa
Hjertet, og at det fiendtlige Forhold, der nu i nogle Aar havde herstet
mellem Rigerne, maa have veret ham og Nordmendene meget übelejligt.
Dog kan man vel, som allerede ovenfor bemerket, ikte ganske fritage ham
for ogsaa at have hast noget mere end den blotte Fred for Oje. Han
maa visselig have tenkt paa at komme i Besiddelse af Halland, eller i
det mindste den nordlige Deel deraf, hvilken han allerede, som ovenfor
mist, ved Fredsmsdet 1253 havde ladet sig overdrage til Pant, som
hans Svigerfader Skule havde haft i Forlening, efter hvilken vi og i
det folgende ville see en norsk Konge udstrekke Haanden, og paa hvilken
Norges Konger endog synes at have paastaaet et Slags Ret, uvist med
hvad Hjemmel’). Dette forklarer aller bedst, hvorfor Byrge Jarl i
Sverige var saa ivrig for at megle Forlig, og efter Nordmendenes
Mening syntes at helde alt for meget til den danske Side. Han kunde
ikke see med Ligegyldighed paa at Norges Konge, der allerede besad Ky
sten lige ned til Gsta-Elven, ogsaa skulde blive Herre over Strekningen
ftndenfor, og saaledes beherste heleUdlsbet! han vilde da vere i Stand
til, nåar det skulde vere, ganske at stenge Vestgsterne ude fra Havet,
og standse al Skibsfart paa Gota-Glven.
Ekerserne var ogsaa denne Gang Samlingsstedet for Flaaden. Paa
Vejen did hendte det Uheld, at et Skib fra Hardanger, der styredes af
Thor Greipsson og den fsr omtalte Baard Groessn, kom til at sejle
ind paa Grkebistoppens Skib, saa at hele Stavnen paa dette og de
Skjolde, hvormed den var behengt, gik af og faldt i Våndet, mrdens
Vindflojene hagede sig fast i Sejlet paa det andet Skib og blev hen
gende, da de atter kom klar af hinanden. Grkebistoppen lod sette en
Baad ud, og den afbrudte Stavn saavel som Skjoldene fiske op, samt
’) Se ovenfor li. S. 4 og 497. Det er her allerede omtalt, hvorledes Glum
steen, merkeligt nok, i den legendariske St. Olafs Saga Cap. 40 ncrvnes
som Grcendsepunkt (Ilindgmwii) for Norges Rige i videste Forstand. Norges
Grcendsepnnkter opregnes der, efter hvad det lader, saaledes som de maa an
tages at have vcrret paa Affattelsens Tid, og denne salder, efter hvad der i
Fortalen til Udgaven, S. V., er viist, i anden Halvbeel af 12teAarhundrede.
Vi have ligeledes (11. S. 4) opstillet den Formodning, at Magnus Barfot i
1096 har ladet sig hylde i Nordre Halland. Vi ville fiden see, hvorledes
Kong Haakon, Sonneftn af Kong Haakon, Haakonsftn, tilkjMe sig Nordre
halland af den dansie Grev Jakob, 1305. Ved alt dette kan neppe blot og
bar Erobrings- eller Udvidelses-Lyst have vceret med i Spillet; der maa
og, tscrr efter den Tids herffende Anstuelser, have vcrret virkelige - eller ind
bildte Krav, man vilde gjere gjeldende.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
