Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
167
1257. Junker Magnus hyldes som Konge.
mine tvende jevnbaarne Sonner, foretrcettende da, som ellers, at lcegge
min Sag i Guds Haand. Nu er den bortkaldt, hvem I alle vilde
have ophojet paa den andens Bekostning; denne derimod, som I og flere
as mine Raadgivere, vilde unde mindre Hcrder end han var sod til, er
endnu i Live, og nu fore I et langt andet Sprog". „leg negter itte,
Herre", svarede Grkebistoppen", at jeg fraraadede at have mere end een
Konge ad Gangen her i Norge, og jeg undte ingen Kongenavnet bedre
end Haakon, thi han var den (eldste, og jeg havde desuden selv givet
ham det. Men nu, da Gud har bortkaldet ham, under jeg ingen Kon
gevavnet bedre end Junker Magnus". Denne Tale fandt almindeligt
Bifald, og saaledes blev det bestemt, at der, inden man drog videre,
skulde holdes almindeligt Thing, for at Junker Magnus paa dette kunde
faa Kongenavn og hyldes. Vistnok stulde denne Akt egentlig stee paa Ore
thing, men da man, som det heder, fandt det betcenkeligt, at Riget
stulde vcere uden Konge, medens Kong Haakon var borte, hcevede man
sig over him Formalitet. Desuden var jo her Folk fra alle Kanter af
Niget tilstede i stor Mcrngde.
Hyldingsthinget holdtes St. Hans-Dag, der tillige var en Son
dag. Paa hvilken as Gkeroerne man havde udseet Plads dertil, siges
itte, men saa meget synes man at maatte antage, at det er holdt oppe
i Land, ej ombord paa Skivene. Erkebiskop Ginar gav ogsaa Magnus
Kongenavn, skjemt han dog itte lcrnger kunde regnes blandt Bondernes
Klasse, som fsr, og Magnus aflagde den scedvanlige Hyldingseed, at
han vilde overholde Lov og Net mod sine Thegner: et Lofte, som hel
ler itte nogen Konge har holdt samvittighedsfuldere end han. Gden aflagdes
paa det saakaldte vitw, der maa have vceret et Stytte as det hellige
Kors, maastee det samme, der ifslge de islandske Annaler i Aaret 1234
kom til Nidaros, men som ej kan have vceret det, Sigurd lorsalafare
bragte til Landet, da dette allerede ester Vendernes Angreb paa Kongehelle
1136 flyttedes til Nidaros, saaledes som det fra forst af var bestemt’).
Hiint vitse har maastee Erkebiskop Ginar selv medbragt. Gfterat
Magnus havde aflagt sin Hyldingseed, modtog han Trostabseden, forst
af Knut Jarl (der altsaa maa have vceret med paa Toget), derpaa af
Lendermcendene og Skutilsveinene, og endelig af 12 Bonder fra hvert
Fylke. Paa denne Dag havde Kongen Magnus, alle Bistopperne, Len
dermcrndene og Hirdstjorerne hos sig til Gjestebud; Grkebistoppen var,
stjsnt han havde deeltaget i Hyldingsakten, hindret fra at overvcere Gje
stebudet ved en Skade, han havde faaet i Armen.’ man fristes til at tro
at han sogte Paastud til at udeblive, fordi han stod sig mindre godt med
’) Se ovenfor 11. S. 770.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
