Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
168 Haakon Haakonsfen.
Kongen. Siden uddeelte den unge Konge store Gåver, saaledes som det
var Skit og Brug, endog til sin Fader, hvilket dog egentlig maa have
vcrret for et Syns Skyld. Grkebistoppen gav han et ypperligt Langstib
paa flere end 20 Rum, foruden andre Forceringer; ogsaa mod de ovrige
Herrer viiste han stor Gavmildhed, saa at han derved strår vandt megen
Dndest ’). Tilsidst tog han sig en Hird og et stort Fslge, idet han
dertil fornemmelig udvalgte dem, der havde staaet i hans afdsde Broder
Haakons Tjeneste. Ester Bestemmrlsen skulde han forblive i Landet
for at vogte og styre det, medens hans Fader var borte: derfor vendte
han nu tilbage til Tunsberg, medens Kong Haakon med den store
Flaade lettede Anker fra Gkerserne, og fortsatte Toget sydefter med gun
stig Vind-I.
Kong Haakon styrede gjennem Oresund, og ankom Tirsdagen den
26de Juni udenfor Kjobenhavn, hvor han lagde sig med hele den store
Flaade i det saakaldte Refshaledyb (nu Kongedybet) Synet as de
talrige, vel udrustede Skibe vakte megen Forfcerdelse blandt de Danste.
Saa stor en fremmed Flaade havde man hidtil Me seet i Landet,
man «rngstede sig saare for, hvorledes det vilde gaa, dersom Kongerne
ikke forligede sig. Fredagen ester (den 29de Juni) kom Kong Christo
pher til Byen med en betydelig Hcer og mange fornemme Herrer, hvor
iblandt Erkebiskop Jakob, tre Bistopper, Fyrst laromar og flere. Kong
Haakon lod nu melde, at han vilde forunde Kong Christopher sex Da
ges Frist til at underhandle, forend han begyndte Fiendtligheder. Der
aabnedes ogsaa Underhandlinger, stjsnt endnu isse umiddelbart mellem
Kongerne selv; men, heder det i Sagaen, der var meget, som fejlede i
at Kongernes Fordringer kunde modes, og mange as Nordmcendene op
muntrede Kong Haakon til, strax at begynde at herje. Men han havde
engang givet sit Ord, og vilde intet hore om at begynde- Fiendtligheder,
forend de sex Dage var omme. Erkebiskop Ginar var iscer ivrig for at
faa meglet Fred, og de ovrige Bistopper underststtede ham troligt heri.
’) Man siulde af Sagaen formode, at Magnus ogsaa havde haft de fornemste
Mcend t Selsiab hos sig (i bndi) og da givet dem Forceringer, skjent det Me
siges med udtryktelige Ord, uden hos P
. Olaussen. Etter maastee man uden
Videre ber lcese
saa at det var Magnus, der holdt Selfiabet, Thi Tiden var meget knap.
2) At Vinden var gunstig, sees af Nejsens Hurtighed.
Refshaledybet kaldtes dette Skibslsb ester den saakaldte Refshale, eller Banke,
paa hvilken der laa en Borg ved Vavn Refshaleborg; nu er der Skansen
Tre Kroner. Ester Refshalebanken har maaflee den lige overfor liggende
Strand eller Ore faaet stavn af Refshale-Ore, Hale-Ore, Halere, hvilket
Navn senere, da der rejste sig en By paa Stedet, afiestes af Navnet „Kjs
benhavn", se Nordifi Universitetssirift, 11. Aarg. 25 fgg.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
