Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
169
1257. Fredsunderhanbllnger.
ja endog, dersom man stal tro et enkelt Haandstrift, Erkebiskop Jacob ’),
dog maa dette i saa Fald kun have vceret for et Syns Skyld, thi vi
have strår ester Sagaens udtryttelige Vidnesbyrd for, at han slet ikke
var glad i Fredsslutningen, hvad ogsaa hans videre Handlinger noksom
vise. Man begyndte ftrst paa begge Sider nojagtigt at beregne al den
Skade, den ene Part troede at have lidt as den anden, for at man siden
gjensidigt kunde liqvidere mod hinanden. Men, heder det i Sagaen,
det gik nu, som det altid plejede at gaa mellem Nordmcendene og Da
nerne, nåar de skulde beregne gjensidig tilfsjet Skade, at hver as Parterne
tyktes at have lidt stsrst Afbrek. Net maatte vel ogsaa vcere saa godt
som umuligt, at komme til nogen Vished i denne Sag, siden der, som
vi have seet, ester den vel underrettede Matthceus’s udtrykkelig Veret
ning, stal have forefaldt flere Fegtninger mellem begge Landes private
Handelsfartsjer. Den Ulempe, Nordmcendene havde lidt fm dansk Side,
maa fornemmelig have bestaaet i private Handelsstibes Opbringelser, om
hvilke Sagaen ej engang taler, thi ellers synes det virkelig heel vanste
ligt at forståa, hvorledes den Skade, Nordmcendene havde anrettet ved
det sidste Herjetog i Halland og Landets Brandstatning ved Haakon den
unge, endog paa langt ncer vilde have tunnet opvejes af hvad Danerne
maatte have svet mod Nordmcendene. For at gjsre Ende paa Sagen,
forestog Erkebiskop Ginar nu for Kong Haakon, at Opgjsret skulde over
lades Kongerne selv, saaledes at disse vurderede ej alene deres egen, men
ogsaa deres Undersaatters Skade. Haakon havde intet herimod, men
imidlertid havde han gjort alt fcerdigt til at begynde- Fiendtligheoer, og
anviist enhver Afdeling af sin Hcer, hvor den skulde gaa i Land og herje,
hvis det ikke kom til noget Forlig. Da Erkebiskop Einars Forslag
fremsattes for Kong Christopher, erklcerede ogsaa han sig villig til at gaa
ind derpaa, dog kun under den Betingelse, at han fik fremscette sin Be
regning og Paasiand fsrst. Heri samtykkede Kong Haakon, da han fandt,
som sandt var, at den, der havde det sidste Ord, ogsaa tillige havde den
afgjsrende Stemme. Da Kong Christopher nu overlagde med sineßaad
givere om, hvorledes han paa bedste Maade kunde angive og vurdere den
Skade, hans Undersaatter havde lidt, fandt man at dette havde store
Vansteligheder. Imidlertid ncermede Ojeblikket sig, da Fristen var ude,
og den veldige norske Hcer skulde gjsre Landgang for at anrette store
Odelceggelser vidt og bredt paa Kysten. Den almindelige Mngstelse var
’) Gt enkelt Brudstykke af en Saga-Afsirift har her: „begge Grkebisiopper gjorde
sig mest Umage for at faa Forliget bragt i Stand". Men dette maa vcere
aldeles fejlagtigt, hvad Jacob angaar. Matthceus Paris, siger vel udtrykkelig
(S. 643) at Freden fornemmelig kom i Stand ved Bisioppernes Bestrcebelser,
men dette kan kun sigte til Einar og de evrige Bistopper.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
