Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
173
1258. Danekongen forlanger Hjelp fra Sverige og Norge.
Vondeopstanden fremdeles rasede, saastjonnes det let, at Kong Christophers
Stilling maatte vcere heel mislig, og at han ej kunne undlade at benytte den
Lejlighed der nu stod rede for ham til at skaffe sig Underststtelse mod sine Fi-
talte med ham, vendte tilbage til Tunsberg, opholdt sig der i nogle faa Dage,
og drog derfrå til Bergen, hvor han endnu ankom ved Himmelfartstider
(2den Mai). Altsaa maa nodvendigviis hine Fejder, der bragle Christopher
til at cesie norfi og svensi Hjelp, have sundet Sted enten aller ftrst i 1258
eller sidst i 1257. Vel ytrer Suhm (X. 354) Vetcenkeligheder ved at an
tage Sagaens Udsagn om laromars Ufred paa Sjceland, fordi ingen af de
dansie Kroniker omtaler noget saadant ftrend efter Erkebisioppens Fceng
fiing 1259, hvorimod han dog tilfojer, at hvis Sagaen ncevnte Born
holm i Stedet for Sjceland, vilde han tro at laromar var dragen didhen
allerede i 1257—58, Me i 1260, som de dansie Kroniker have. Men her er
det vel at merke, at dette ej siges i „alle de dansie Kroniker". Det er Huit
feld, som siger det (S. 259), men uden anden Hjemmel end den for omtalte,
senere i Langebeks !er. Ill<l,. V. optagne Fremstilling afForhandlingerne
mellem Kong Christopher og Erkebisioppen, hvis Chronologi han, som vi
allerede «f hans Beretning om Modet med Byrge Jarl have feet, aldeles
forvirrer. Blandt Aktstykkerne til denne Fremstilling er der og et Straffe
brev fra Pave Urban IV. til Erkebiskop Jacob, hvor det heder (l. o. S. 610):
„sijont du havde aflagt Kong Christopher Hyldingseed, saa betcenkte du dig
dog isse paa at begaa Majestcetsforbrydelse, mm stiftede en Eammensvcergelse
mod samme Konge med andre mcrgtige Mcend, og sendte en Hcer under
din Broder Anders samt Fyrst laromar til Bornholm o. s. v., der siges
’ligeledes at du, sijont du tidligere havde vceret med at udvcelge Kong Chri
stophers Son Erik til Konge, siden vcegrede dig ved at ville krone ham"
o. f. v. Dette viser dog, at Angrebet paa Bornholm maa have sun
det Sted forend der paa Rigsdagen i Odense 1258 var Tale om Eriks
Kroning; i alle Fald maa det vcere sieet i Christophers Levetid, hvil
ket ftemgaar af Udtrykket „samme Konge". Toget til Bornholm er altsaa sieet
enten sidst i 125? eller forst i 1258, og intet er da rimeligere, end at
laromar ogsaa ved samme Lejlighed har hjemsogt Sjceland. Thi at de dansie
Kroniker intet have om dette, er ej besynderligere, end at de intet have om
Kong Haakons Krigstog til Halland, og at Sagaen igjen intet ncevner om
Bornholm, sinder let sin Forklaring deraf at hvad der siete paa denne afsides
O ej har vceret anseet vigtigt nok til at berettes. Den fortceller i det mindste
intet om Bornholms-Affceren senere, uagtet den dog ncevner laromar. Vi
have imidlertid hast, og ville fremdeles faa saa mange Anledninger til at
overbevise os om dens Nojagtighed, iscer hvad Chronologien angaar, endog
hvor der er Tale om fjernere Lande end Danmark, at der isse er mindste Grund
til ved mcervcerende Lejlighed at tuivle om Rigtigheden af dens Angivelse,
iscer nåar denne, som vi her see, aabenbart stemmer med de authentlste Akt
stysser. Og derfor cmtage vi, som ovenfor fremsat, at laromar hjemsogte
Sjceland baade i og i 1259, og at Toget til Bornholm allerede siede
i Herved ville ogsaa de folgende Begivenheder, navnlig Erkebisioppens
Fcengsling, bedre kunne forklares. Imidlertid er det besynderligt nok, at det
strår ligesom stilnede af igjen med den aabenbare Krig i Danmark. Sand
synligviis har de holstensie Grevers Indfald i Jylland denne Gang kun vce
ret kortvarigt, og laromar lun i Forbigaaende herjet paa Sjceland, medens
der for det ftrste isse var noget yderligere at gjore i Anledning af Beglven-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
