Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
175
1258. Mede mellem Kong Haakon og Byrge Jarl.
hende. Hendes Ssn, den unge Junker Sverre, blev dog tilbage hos
Farfaderen, der holdt meget af ham. Richiza egtede siden <1262) den
meklenburgste Fyrste Henrik af Merle, med hvem hun hadde flere Born.
Dog vedblev hun at kalde sig Dronning ’).
Det fsrste truende Uvejr synes, som sagt, at maatte vwre gaaet over for
Kong Christopher, uagtet vi intet bestemt erfarer derom as de magre
mangelagtige danske Krsniker, der omhandle disse Aars Begivenheder.
Vist er det, at ingen Hjelpetropper i dette Aar sendtes til Danmark,
enten fra Sverige eller Norge. Kong Haakon og Byrge Jarl lode kun
Kong Christopher melde, at de skulde komme ham til Hjelp, nåar det
belMedes; derhos sendte Kong Haakon ham Mariesuden, hvilken Dron
ning Margrete havde fort fra Bergen, og som Christopher sandsynlig
viis gjennem de Gesandter, han affcerdigede til Norge om Vinteren,
havde udbedet sig. Kong Christopher takkede scerdeles venligt for den
smukke Gave og de gode Lsfter. Det kan heller itte for Ojeblikket have
staaet saa siet til for ham, siden vi erfare, at han ej alene tugtede de
opwrfle Bender, men ogsaa sammenkaldte en Rigsdag i Odense for at
lade sin Ssn krone, hvilket dog hindredes af Erkebifloppen, der selv
udeblev, og forbod ogsaa de svrige Bistopper under Bans Straf at
komme. Dette, saavel som al den svrige Ulempe, Erkebifloppen havde
forvoldt, foranledigede Christopher til at oplcegge Raad med sine ncer
meste verdslige Venner om at scrngste Erkebifloppen og flere af hans
Tilhcengere, for saaledes, om muligt, endelig at flasse sig Ro i Riget,
uanseet at et saadant Skridt tvertimod kunde afstedkomme megen Forvir
ring, da Erkebifloppen paa det fsr omtalte Msde i Vejle netop havde
faaet det bekjendte Statut vedtaget, der ogsaa senere af Paven var be
krcrftet -), at dersom nogen Biskop inden Riget efter Kongens Befaling
fcrngfledes eller paa anden Maade leed stsrre Overlast, flulde hele Riget
belEgges med Interdict"). Men til den Tib maatte vel Christopher
netop regne paa at have Kong Haakon og Byrge Jarl i Baghaanden. Kong
Haakon drog paa Tilbagevejen fm Elven fsrst til Tunsberg, hvor han
msdtes med Dronning Margrete og tilbragte en kort Tid, dersra tog
han Vejen til Bergen, hvor han ankom omtrent ved Christi Himmel
fartsdag l2den Maj), og tilbragte den Drste Deel af Sommeren, idet
’) Se Suhm X. 850. Her anftres et Diplom., i hvilket Richizas Sonner,
lunkerne til Werle, kaldte hende Dronning af Sverige; Dronningtitlen
havde hun fra Norge, og Tillcegget „af Sverige" antyder saaledes kun hen
des Herkomst. /
°) Dette er det bekjendte Statut, almindelig ben«vnt efter Begyndelses-Orbene:
Huum voelesig l)l!<:i»n» (l,<len KI-BVI persecutiuni «it «xpOHitg).
») Pave Aleranders Bekrceftelse Paafulgte i Novbr. IW7.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
