Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
178 Haakon Haakonssen.
begav han sig bort ved det blotte Blldstab om, at Kong Haakons Flaade ner
mede sig ’), thi ellers vilde det synes underligt, at Dronningen ikke lenger
skulde trenge til Kong Haakons Hjelp; paa denne Maade kan det ogsaa bedst
forklares, at Dronningen ved Haakons Ankomst var i Kjobenhavn, hvilken
Stad dog tidligere var i laromars og Hertug Eriks Vold. Da Dron
ningen ved sin fsrste Sammenkomst med Kong Haakon i Kjsbenhavn meldte
ham, at der var stuttet Forlig med de holstenste Grever, og at man ej
lenger trengte til hans Hjelp, kunde han ikke tilbageholde sin Misfor
nsjelse med, at man saaledes lMvde ulejliget ham forgjeves, og han yt
rede endog, at de Danste ikke havde handlet erligt imod ham.’ De vare
dog undstyldte, da det sjensynligt havde varet vel lenge med Kongens
Udrustninger, saa at han ikke kunde indtreffe i Danmark da det egentlig
gjaldt; heller ikke kan hans Nerverelse siges at have veret overflsdig, da det
dog aabenbart var den, som befriede Sjeland sra laromars Odeleggelser.
For svrigt viiste han og Gnkedronningen hinanden al Venstabelighed, og
gave hinanden gjensidigt Foreringer. Det, vilde ogsaa have veret util
bsrligt, om man Me havde paastjonnet hans gode Vilje, selv om han
var kommen noget for seent. Medens Kong Haakon laa for Kjsben
havn, lod han over ved Malms tåge en Kogg, tilhorende Grkebistoppens Bro
der I sGrlandsssn, Befalingsmand paa Helsingborg; Besetningen bestod
af Folk, der havde veret i Folge med Fyrst laromar, og Kong Haa
kon lod dem fremstille paa et almindeligt Bymode, for at de Danske
kunde betragte dem og demme, om de vare Kjobmend eller Rans
mend. De rrkleredes for de verste Ransmend, og bleve deels hals
hugne, deels paa anden Maade afstraffede. Koggen, paa hvilken de
havde veret, beholdt Kong Haakon, og brugte den siden til at fore sine
Heste paa. Kong Haakon forlod ikke Kjsbenhavn forend om Hosten -),
ftre Nestvedflaget til 1260, men aabenbart med Urette. Nestved-Annalerne
maa her fornemmelig vcere at lide paa; de vise sig ogsaa i andre Henseender
at vcrre scrrdeles npjagtige.
) I Sagaen staar der udtrykkeligt, at laromar flygtede over til Vendland, da
han herte at Kong Haakon var kommen i Danmark, hvilket ej behever at
forklares som eenstydigt med at han var kommen, men «lene at hans Maade
havde viist fig ide danfie Jarvande. Ligeledes feer man, at laromar maa
have vceret borte, da Haakon lod tåge Jens Grlandssgns Kogg, thi det he
der om Vescetningen, at „den havde v leret med laromar".
2) At han drog fra Kjsbenhavn om Hosten, siges nbtrykkeligt i Sagaen (sap.
298 og da man til Hesten neppe endnu regner August, maa hans Afrejse
fra København scettes til September Maaned. Men allerede Ilte August
var Erkebifioppen paa fri Fod, hvilket sees af hans Originalbrev fra Lund
af det Datum, aftrykt hos Thorkelin, Dipl. I. S. 312; man har ogsaa et
anvet Hrev af ham, vateret Roeskilde ?be September (Suhm X. 357) Dette
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
