Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
1257—1258. Kongedatteren Christinas Brudeferd til Spanien. «9
da Grkebistop Jakob rimeligviis allerede var sat paa fri Fod. Dette
er maastee endog steet efter Kong Haakons udtryttelige Naad og Onste,
da det vistnok maatte forekomme ham, den oprigtige Ven af Kirken, be
tcrnkeligt, ja endog formasteligt, at holde en saadan Mand fcengslet,’ lige
som ogsaa hans Frigivelse var den eneste Maade til at faa det Inter
dikt hcevet, der hvilede over Miget, og som maa have fyldt alle fromme
Gemytter med Uro og Bedrsvelse. Kong Haakons Ncervcerelse i Dan
mark har saaleoes dog vistnok bidraget itte saa lidet til, i det mindste
for en Tid, at gjenoprette Orden og Rolighed i Landet. Da han om
sider vendte tilbage til Norge, tog han, som det synes, Vejen lige til
Bergen, hvor han ogsaa tilbragte den fslgende Vinter (1259—1260).-
18. Kongedatteren Christinas Rcjse til Spanien og hendes Giftermaal
med Infanten Don Philip.
Forinden vi gaa videre i at omhandle de politiske Begivenheder un
der Kong Haakons Regjering, ville vi berette om Kongedatteren Chri
stinas i flere Henseender merkelige Rejse til Spanien, der i Sagaen be
skrives saa udfsrligt, at man noesten maa formode at en af dem, der
vare med, har efterladt skriftlige Optegnelser, som Sagastriveren fioen
benyttede. Dog havde han Lejlighed nok til ogsaa at lade sig mundtligt
underrette derom af dem, som selv havde vceret med, thi da Sagaen forfat
tedes kun syv Aar efter deres Tilbagekomst, maatte de paa den Tid endnu
have alt i friskt Minde, hvad ogsaa Beretningens wjagtige Overeens
stemmelse med, hvad man andenstedsfra veed om Forholdene i Spanien,
noksom viser. Kongedatteren ankom, som vi allerede ovenfor have beret
tet, til i England, hvor Kong Henriks Svn Edward, der
siden fulgte ham i Regjeringen, tre Aar forud havde egtet Gleonora, en
Syster af de castiliste Kongesonner, mellem hvilke hun stulde vcelge.
Der tales dog intet om at hun aflagde noget Bessg ved det engelske
Hof, eller gjorde Vekjendtstab med sin tilkommende Svigerinde. Tvert
imod lader det til, at hun kun har anlsbet Wrmouth, og derfrå fort
viser, at de fortrinlige Nestved-Annaler saavel som de esromste have Ret,
nåar de udtrykkeligt sige at Erkebisioppen siap ud 1259, men at Huitfeld og
flere fejle, der lade ham sidde fcengflet til 1261. Naar faaledes Grkebifiop
pens Frigivelse indtraf, medens Kong Haakon laa for Kjsbenhavn med en
mcegtig Flaade, for at underststte Dronningen, er det umuligt andet, end at
han maa have vceret tågen paa Raad med ved en saa vigtig Sag, ja det
synes endog, som om han maa have hast en vcesentlig Stemme derved, eller
rettere have foranlediget den, deels fordi han tidligere havde staaet i Ven
siabsforhold til Grkebistoppen, deels fordi han maatte erkjende hans Frigivelse
for den fyrste Betingelse for Rolighedens Gjenoprettelse i Landet.
12*
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
