Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
183
1258. Christina Hacckonsdatter i Spanien.
og nåar som helst han eller Dronning Violante bessgte hende, forte de
hende selv til Scrde. Overhoved blev der viist hende saa megen
som der sjelden eller aldrig plejede at vederfares nogen Udlcrnding, og
det var et almindeligt Sagn blandt Nordmcendene, at siden Kong Sig
urd Tid havde ingen Ferd vcrret gjort fra Norge til frem-
med saa megen Glands, og paa hvilken man havde nydt
saa megen Hceder af udenlandste Hsvdinger, som denne. Hertil maa
vel og Christinas egen Personlighed have bidraget. Hun var i sin Ung
doms Blomst, fyldte netop sit 24de Aar, besad vistnok, som Faderen og
hele hendes Wt, ypperlige Gvner, havde ved Faderens intelligente Hof upaa-
Wivleligt modtaget en mere end almindelig Dannelse, og forstod derfor
ganske vist at optrcrde med Anstand og indtage sine Omgivelser. Det
bedste Beviis derpaa fik man kort ester, da der indlob et Brev til Kong
Alfonso fm hans Svigerfader Kong layme af Aragon, der selv havde
gjort hendes Bekjendtstab, og bad om, at han nu maatte faa hende til
Ggte. Hans anden Dronning, Violante, Datter af Kong Andreas II
af Ungarn, var nemlig dsd 1251, og han var vel nu allende 53 Aar
gammel, men dog, som man maa antage, i sin fulde Manddomskraft.
Hvorledes han kunde finde paa at bejle til hende, er ellers ncesten en
Gaade, da han jo dog maatte vide, at hun var kommen til Spanien for
at egle en af Alfonsos Brodre. Men da det udtrytteligt siges i Sagaen,
kan der ej virre Skygge af Tvivl derom, og man kan da blot tåge sin
Tilflugt til den Formodning, at han ved Modet i Barcelona har syntes meget
godt om hende, og troet at den forste Bestemmelse nok kunde lade sig for
andre, nåar han onstede det. Og, merkeligt nok heller itte Alfonso synes
at have hast noget imod at foje sin Svigerfader, da der fortcelles, at han
lod det komme an paa Christina og Nordmcrndene, hvad Svar man
skulde give Don layme; ja han stal endog have anbefalet ham, som „en
.god Dreng og stor Hovding". Men Christinas norske Naadgivere fandt
ham for gammel, og derfor blev der intet af dette Giftermaal. Kong
1258, maa de have opholdt fig ved Hoffet eller i Kongens umiddelbare Ncer
hed. Overhoved vil man vel i Liften paa de geistlige og verdslige Herrer.
der undertegnede de Kongebreve af October 1257 og Februar 1258, der med
deles i Kist. Ssp, 1. S. 124, 127, paa det ncermeste have Forteg
nelsen over alle de „Riddere, Baroner, Grkebisiopper, og Lydbifiopver", der
msdte Kongedatteren. Her ncevnes udtrytteligt Infanten Don Ferdinand; der
hos Kongens Brsdre, Scmcho, Philip og Frederik, Alfonso de Molina, en
heel Mcrngde Grkebisiopper og Bifiopper, Kejferinde Berengarias Sonner, nemlig
Alfonso Grev Do, Luis, Greve af Velmont, og Johan, Greve af Montfort;
de tre nys omtalte arabifie Fyrster; Don Pedrivanez, Mester af Ealatrava,
Don Martin Nunnez, Mester af Tempelordenen, Gaston Vicomte af Bearn,
Ruy Vicomte af Limoges, Ruy Lopez de Mendoza, Storadmiral o. fi.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
