- Project Runeberg -  Det norske Folks Historie / Fjerde Deel, Første Bind /
190

(1852-1863) [MARC] Author: Peter Andreas Munch With: Paul Botten-Hansen, Otto Karl Klaudius Gregers Gregerssön Lundh
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

190 Haakon Haakonsftn.
gen har rimeligviis fremdeles holdt sig blandt Giste-Wttens senere De
scendenter, indtil Godset adsplittedes. Den tilhsrte senere den bekjendte
Peder Syv. Ta den nys noevnte Fru Ingebjsrgs Fader, Hr. Erling
Vidkunnsssn, var en Sennessn as Margrete Nikolasdatter i Giste, hvis
i Aaret 1254 afdsde Farfader, Peter Paalsssn i Giste saaftemt
ellers vor tidligere opstillede Formodning er rigtig var kjodeligt Sy
stendebarn til Dronning Margrete, er det ikte usandsynligt at Christine
ved sin Afrejse har forceret Bogen til sin Slcrgtning Margrete Nikolas
datter som en Afmindelse, og at den saaledes er kommen til at tilhore
denne mcegtige Mt.
19, En ny Tronfslgelov og andre vigtige Lovforbedringer vedtagne paa
Nigsmsde i Throndhjem. Uenighed mcllcm Kongen og Erkebistoppen om
Bescrttelsen af Hamars Bistopsstol.
Da Kong Haakon om Hosten 1259 var kommen tilbage fm sit
Danmarkstog, tilbragte han Vinteren (1259—1260), som det ovenfor
er noevnt, i Bergen. Samme Vinter dsde Biskop Peter i Hamar ’),
og Sporgsmaalet om Bescettelsen as den ledige Bistopsstol gav Anled
ning til nye Übehageligheoer mellem Erkebistoppen og Kongen, saaledes
som vi i det fslgende stulle berette. Da Vintren var omme, drog Kong
Haakon med fin Ssn Kong Magnus til Gota-Glven, og holdt et nyt
N. 6 miK, vel m««u «jn miK, ere fta hiin Tid meget almindelige: Bogen
selv indfgres som talende, og underliden ftlge endnu flere Riim), Derncrft,
med en meget uovet Haand og uorthographist Skrift: bgn» 8l»Itl>r «te .jvnkru
Kristinu 6ute> !,l,Kvn».K. ti v Ll!in llute» «em Zele lienne
vel »t niotg ««Ibsens uk Knltv bel , . . «8. . r. . . . (l>»isn betr »ztnr?)
ml>nB «in». Naar man iet Brev fta Haakon Sigurdsftn 1391—92 (vipl.
IVoi-v. I. No. 537) loefer, at han i 1391, da hans Hustru Sigrid laa i Bar
selseng med Datteren Ingebjsrg, deres ftrste Barn, blandt andre Gåver for
cerede hende „et guldforsiret Psalter som hans Moder (Fru Ingebjørg Crlings
datter) ejede" kan man vanfieligt lade vcere at tcenke paa dette Psalter, sijsnt
det rigtignok i hiin Paategning ftaar at Fru Ingebjprg selv forcrrede Sigrid
det; men dette kunde vel og forstaaes saaledes at hun havde ladet Sennen frem
bringe Gåven til Svigerdatteren, og at Haakon Sigurdssen i hiint Document ej
bred sig om at forklare det egentlige Forhold gansie omstcrndeligt. Paategnin
gen kunde da vcrre sieet af Fru Ingebjorgs egen Haand, hvilket den uorthogra-
Phifie- Bogstavering synes at bestyrke. At hun tilftjede „dette Psalter aatte
(ejede) Jomfru Christina Haakonsdatter" siede vel for at forhoje Bogens Af
fectionsvcerd. Det er en fuldkommen Misforstaaelse, der strider imod Paateg
ningens tydelige Ord, nåar enkelte have villei forklare den som om Christina
fiulde have fijenket den til Fru Ingebjørg; thi ,F>u staar tyde
ligt not i Nominativ, og hun levede 400 Aar senere end Christina.
’) Haakon Haakonsftns Saga Cap. 299. Islandske Annaler, ved 1260.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:55:28 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/detnorske/1-4-1/0204.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free