Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
192 Haakon Haakonssen.
uomgcengeligt nodvendigt at erhverve Byrge Jarls Samtykke til en saa
dan Ordning af Arvefslgen, at Junker Sverre fsrst efter Magnus’s
Dod kom i Besiddelse af Tronen, thi hvorvel dette var i Overeensstem
melse med norst Vedtcegt, og allerede godkjendt ved Magnus’s Ophojelse
til Kongevcerdigheden, er det itte derfor sagt, at Byrge Jarl skulde
ville erkjende nogen Afvigelse fra den ellers almindelige Regel, at celdste
Sons celdste Son gaar foran celdste Sons yngre Broder, iscrr da han,
hvis Sverre endnu som Barn kom paa Tronen, derved selv kunde komme
til at faa stsrre Indflydelse i Norge. Kong Haakon tcenkte derhos, som
man af det fslgende kan slutte, paa at bringe Magnus’s Giftermaal i
Orden saa snart som muligt efter at Tronfslgen var fastsat, og hvad
enten det nu allerede var forelebigt aftalt ved Fredsslutningen til Kjo
benhavn, at Magnus skulde faa Ingeborg, Kong Erik Valdemarsssns
Datter til Ggte, eller Kong Haakon forst nu kastede sine Hjne paa hende,
maatte det vcere ham magtpaaliggende at stemme Byrge Jarl gunstigt sor
denne Plan, da ogsaa han havde en lignende fore med Hensyn til sin Sem
Kong Valdemar. Af hvad der ovenfor efter Sagaens udtrykkelige Ord
berettes, maa man stutte at Byrge Jarl maa have vceret Venligheden og
Fsjeligheden selv. Men da vi i det folgende ville erfare, at hans For
hold, netop med Hensyn til Magnus’s Giftermaal, var hsjst besynderligt,
for itte reent ud at sige mistcenkeligt, kunne hans gode Forsikringer
til Kong Haakon derfor itte have haft stort at betyde. Om Kong
Haakon har gjennemstuet ham eller ej, ncevnes itte, men i alle Fald sy
nes han saa vidt muligt at have overholdt Venstabelighedens ydre For
mer. Fra Modet med Jarlen vendte Haakon og Magnus tilbage, ssrst
til Tunsberg, hvor han havde den Sorg at miste en af sine stadigste
Ledsagere og Raadgivere, Biskop Henrik i Hole, om hvilken der i det
folgende vil blive handlet udfsrligere. Fra Tunsberg begave Kongerne
sig til Bergen, og derfrå til Throndhjem, hvor han gjerne vilde ind
treffe til Olafsvaketid, sandsynligviis for i god Mag at kunne forberede
de vigtige Anliggender, der nu skulde forhandles paa Frostathing. Thi
foruden at Konge-Arven, som det ovenfor er meldt, skulde fastscettes, var
der og flere og vigtige Forbedringer i den private Lovgivning, der nu
skulde ordnes og vedtages, ej alene for Frostathingslagen, men for det
hele Land, hvisaarsag Kongen lod tilsige de ovrige Bistopper og Prce
later, Lendermcendene, Stallarerne, Lagmcendene og Hirdmcendene, at ind
finde sig i Throndhjem saa talrigt som muligt til et Rigsmsde, der
skulde scettes i Forbindelse med Frostathinget l). Under disse Omstcen
I Haakon Haakonsftns Saga Cap. 303 staar der lun, at Kong Haakon om
Sommeren 1260 foor tilFrostathing, og der afgjordeKongs-Sager (d. e. offentlige
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
