Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
197
1260. Vtgtlge Retterbpder vedtagne.
tet Paaderaabelsen af St. Olafs Lov her er noget uegentlig, kan man
dog sige, at den foruden i det vesentlige at holde sig til den gamle Pri
vat-Arvelov, ogsaa udtaler det fm Kong Olafs Tid strengt overholdte Ar
velighedsprincip i den mandlige Linje. De Forhandlinger, denne Sag
vedkommende, der stede paa det egentlige Frostathing, have aabenbart tun
bestaaet deri, at den allerede af Hsvdingerne vedtagne Bestemmelse er
bleven forkyndt for Frostathingsmamdene og af disse samtykt, som det
hed, med Thingtag eller Vaabentag. Thi siden, tilfsjes der, „forkyndte
Kong Magnus det samme paa Thingene i alle Landets Dele, hvor alle
Norges Mcend saaledes samtykkede deri for sig og fit Afkom med ret
Thingtag".
Men foruden denne vigtige, til den offentlige Ret horende Akt, som
ved denne Lejlighed vedtoges, og som Kong Magnus siden forkyndte paa
de andre Thing, bleve og, som vi allerede have antydet, ffere vigtige og
indgribende Retterbsder eller Forbedringer i den private Lovgivning ved
tagne. Disse Forbedringer, der efter den tidligere omhandlede Skit md
fsrtes for sig selv, med en egen, i Kongens Navn forudstittet Indled
ning foran i Lovbogen, og scedvanligviis kaldtes „den nye Lov i Bo
gen" ’), indtil hans Son, Kong Magnus, fik en fuldstcendig Lovreform
tilvejebragt, udgjorde, kan man sige, den fsrste vcesmtlige Begyndelse til
dette store Lovrevisions-Verk. De synes hovedsageligt at skyldes Kong Haa
kons egen Omtanke og Foedrelandssind, skjemt sikkert ogsaw hans Naadgi
vere, og itte mindst Grkebistop Ginar, havde Deel deri, ligesom det na
turligviis ogsaa om dem beder, at de „bleve vedtagne efter Samraad med’
Kong Magnus, Grkebistop Einar, Lydbistopperne, Lendermcendene, de
lcerde Mcrnd, Lagmcendene og de forstandigste Mcend i Landet". For
en stor Deel gik de ud paa at hemme det af os allerede oftere omtalte
Hang til Btodsudgydelse, der i Stedet for at modarbejdes af den hid
til bestnaende Lovgivning om Drabsbsder, hvilket dog umiskjendeligt var
dennes Hensigt, tvert imod befordredes derved. Om Tilstanden i dette
Henseende giver den nys ncevnte Indledning, hvorved Retterbsderne paa
bydes, saavel som de Motiver, der hist og her anfsres ved Retterbsderne
selv, Oplysninger, der vcekke intet mindre end hyggelige Forestillinger,
medens man dog paa den anden Side maa erkjende, at man ej kunde
vente stort andre Forhold saa kort Tid efter en langvarig Vorger
krigs-Tid, hvor Lidenstaberne fik frit Spillerum og borgerlig Orden som
oftest traadtes under Fodder. „De Fleste", saaledes begynder Kongen
sin Indledning, „vide noksom, hvor megen og mangfoldig Skade de
fleste Mcends Wtter her i Landet have fnaet af Manddrab og de bedste
’) Haakon HaakonSftn Saga Cap. 332.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
