- Project Runeberg -  Det norske Folks Historie / Fjerde Deel, Første Bind /
198

(1852-1863) [MARC] Author: Peter Andreas Munch With: Paul Botten-Hansen, Otto Karl Klaudius Gregers Gregerssön Lundh
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

198 Haakon Haakonsftn.
Mcends Astivelser, hvilket har vceret mere sccdvanligt her end i de fleste
andre Lande. Og fordi det forst er betcenkeligt og farligt med Hensyn
til Gud, og derhos paafsrer Folkene selv baade Frcendetab og Penge.
spilde, ligesom det og er en Skam at man i Lande, hvor bedre
Slrder herske, stal sporge at stig Ustik herster her mere end anden
steds.- saa have vi i Samraad med Grkebistoppen, Lydbistopperne, Len
dermcendene, de lcerde Mcend, Lagmcendene og andre af de forstandigste
Mcrnd i Landet overtcenkt, hvorledes Manddrabene kunne formindstes.
Og synes det os forst og fremst i sin Orden, at den hellige Kong Olafs
Lov staar ved Magt saaledes som han har bestemt, stjont det hidtil for
medelst Begjcerlighed ester Gods ikke tilbsrligt har vceret overholdt, at
den, der omver sageslss Mand, stal have sorbrudt Fce og Fred, og
vcere utlceg og ugild, hvor han treffes, baade for Kongen og Frcen
der" ’). Dersom Manddraberen i sin Utlegd eller Fredloshed faldt for
Kongens Sverd eller for den Drcebtes Frcender, skulde hans Frcender,
for saa vidt han ejede Gods, udrede Fjerdeparten af Bsderne af dette,
men kunde da og fordre Trygd og Forlig af den Dsdes Frcender; for
lov han Norge, skulde hans Frcender udrede Fjerdedelen, og hvis han
dsde udenlands, uden selv at efterlade Formue nok, Halvparten af Bo
derne Det var, som man ster, Privathevnen, Kongen fremdeles iscer sog te
at forebygge. Vel vare Begreberne endnu itte saa renseoe, at han ganste
kunde afstaffe den, men han ssgte dog saa meget som muligt at ind
strcrnke den. Det nys ncevnte Ansvar for den bortrsmte Manddraber
var altsaa nu det eneste, der paalaa Frcrnderne. Det bestemtes end vi
dere, at hvis Kongen gav den, der var bleven utlceg formedelst Drab
paa saglss Mand, Landsvist, det vil sige benaadede ham, mod Grlceg
gelsen af en vis Pengesum, kaldet Fredkjob, og han derhos betalte de
tilbagestaaende Drabsbsder (Halvparten stulde allerede strår efter Dravet
udredes af hans Gods, eller hvis dette ej strak til, af hans Frcender)
stulde den Drcebtes Frcender ej have Ret til at drcebe ham; denne Net
indtraadte kun, nåar han ikke vilde betale Derfor maatte heller itte
den Utlceges Arving, der tog hans Gjendomme i Besiddelse efter ham,
scelge disse, saa lcrnge him endnu var i Live, og hvis han fik Landsvik
stulde alt tilbagegives ham, baade ursrligt og rsrligt Gods, undtagen
den oppebaarne Landstyld, der tilkom Brugeren Dersom Nogen van
cerede en af de syv Kvinder, hvis Bestjemmelse Lovbogen tillod at
’) Frostathingsloven, Indl. Cap. 3, 4.
2) Frostathingsloven, Indl. t. Haakonarbok Eap. 20.
«) Frostathingsloven, Indl. 5. Haakonarbok Cap. 17.
") Frostathingsloven, Indl. 4, 5. Haakonarbok, Cap. 16, 17.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:55:28 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/detnorske/1-4-1/0212.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free