- Project Runeberg -  Det norske Folks Historie / Fjerde Deel, Første Bind /
199

(1852-1863) [MARC] Author: Peter Andreas Munch With: Paul Botten-Hansen, Otto Karl Klaudius Gregers Gregerssön Lundh
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

1260. Vigtige Retterbsder vedtagne.
hevne med Dsden, stulde Udsvelsen af denne Hevn fremdeles ikte medfsre
Utlegd ’). Dersom Nogen saarede eller paa anden Maade mishandlede
sageslss Mand, og denne selv eller hans Frcender strax hevnede Freds
brudet, ssrend lovligt Tilbud om Bsder fremkom fm Forncermeren, laa
han paa sine Gjerninger; men dersom han gjorde et saadant Tilbud og
Mede fuldkommen Sitterhed for dets Opfyldelse, da blev den anden
utlcrg, om han vovede at forgribe sig paa ham Men fremfor alt
gjaldt det at afstaffe den af os fsr omtalte Ustik, at en drcebt Mands
Frcrndrr ofte Me vilde hevne sig paa Drabsmanden selv, om de end kunde,
men derimod til Gjengjeld droebte den bedste Mand af bennes Wt, om
han endog var aldeles uskyldig, eller, som det heder, „hverken vidende,
villende eller vedvcrrende Drabet". „Da", heder det, „denOnde derved
netop nyder godt af sin Slethed -og Uselhed, men den Uskyldige maa
undgjelde for at han er en brav og anseet Mand; samt da mangen
Mand Heras har lidt stort Mttestaar, og vi selv mistet vore bedste Thegner
i Landet, fastscette vi herved Übodemaal og Al-Gjemaal for hver den,
der hevner sig paa andre end den der selv drwber eller anstifter Dra
vet" 3), med andre Ord i et saadant Trav erklcrredes for Nidingsverk,
der straffedes med uigjenkaldelig Fredlsshed og Forbrydelse af al Gjen
dom, lsst og fast til Kongen. Lignende Straf bestemtes eller maastee
rettere indstj<erpedes for at lsbe bort med anden Mands Kone, hugge
Haand eller Fod af Nogen med koldt Blod, ikke i Kamp, saavel
som for sterre Derimod viste Kongen stor Liberalitet i at
nedscrtte Kronens Sag-Ore eller de den tilkommende Vsder indtil
en Trediedeel af det oprindelige Velsb. Alle de forrige 40 Merkers
Boder sank saaledes ned til det siden saa hyppigt forekommende Belsb,
„8 Grtuger og 13 Merker". Herfrå var ikke engang Thegngildet,
eller den Kongen tilkommende Bod for en ThegnsDrab undtaget. Thi
uagtet den vistnok, som vi have seet, allerede paa Kong Sverres Tid
og maastee en rum Tid forud kun udgjorde 40 Mkr., saa synes dog
dette kun at have vceret en Vedtcegt uden bestemt Lovhjemmel, hvorimod,
ved sedvanlige Drab, der ej vare Nidingsdrab, alt hvad Drabsmanden
ejede i Land og Lsssre, stulde tilfalde Kronen, paa Odelsjord noer, der
kun forbrodes ved Nidingsverk. Men Kong Haakon bestemte udtrykke
l) Froftathingslovens Indl. 7. De syv Kvinder ere Hustrne, Moder, Datter,
Syster, Stifmoder, Spnnekone, Vroderkone.
«) Froftathingslovens Indl. 6.
’) Froftathingslovens Indl. 8, Haakonarbok, "Cap. 20. Nyere Landslov X. Rb.
4. Haakon Haakonsftns Saga Cap. 332. Magnus’s nyere Landsl. X, Rb. 2.
") Froftathingslovens Indl. 9, 10. Haakonarbok Cap. 20; nyere Landslov X.
Rb. 4. Haakon Haakonsftns Saga Cap. 332.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:55:28 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/detnorske/1-4-1/0213.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free