Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
202 Haakon Haakonsftn.
nok og, ester som Kong Magnus fik dem opleste og samtyttede paa de
svrige Thing, bleone indforte i de hertil horende LoVbsger, as hvilke vi
dog itte nu besidde noget ganske fuldstendigt Haandstrift; as Gidsiva-Lo
ven findes kun et übetydeligt Brudstytte, og det eneste complette Haand
skrift, vi have as Gulathingsloven seld, har dog, som man ster, inde
holdt stere Tilleg ved Enden, der i Tidens Lsb ere tabte. Saaledes
kan man vel ikke ligefrem paavise Retterbsderne i andre Lovbsger end
Frostathingslagens, medens der alligevel er saa godt som Vished for at de
maa have veret tilftjede i Haandstriftet as Gulathingsloven, sikkert paa
nogle as de borteblevne Blade. De velgjsrende Virkninger as disse vig
tige og for Landets tidsmessige Udvikling uundgaaelig nsdvendige For
andringer undlode vist ikke at spores meget snart, om end ikke Kong
Haakon selv oplevede dem. Naar man ret setter sig ind i, hvordan
Tilstanden, iser med Hensyn til den personlige Sikkerhed, maa have
vcrret for den Tid, og hvad den siden var, vil man nok kunne fatte,
hvilken Velgjerning Kong Haakon ved disse Netsforbedringer beviste sit
Folk. Men en stor Deel as Grkjendtligheden skyldes ogsaa de brave,
veltenkende Mend, der virkede med ham til det gode Formaal, og
blandt dem indtager sikkert Erkebiskop Ginar den mest fremragende
Plads.
Under Kongernes Ophold i Throndhjem, ja maastee endog fvrend
deres Afrejse fra Bergen, besluttedes det og at gjsre Alvor af Kong
Magnus’s Giftermaal. Der afsendtes et Gesandtstab for at anholde om
den danske Kongedatter Ingeborgs Haand. I Spidsen for Gesandtstabet
stod en Broder Nikolas, sandsynligviis Dominimner. Under de daverende
Forhold i Danmark, da Kongen, Ingeborgs Systendebarn, var et umyn
digt Barn, og man saaledes endnu ikke ret vidste, hvo der var hendes
egentlige Nerge, eller som det i vore eldre Love kaldtes, Giftingsmand,
troede man at handle sikrest i at henvende sig umiddelbart til hendes
Morfader, Hertug Albrecht as Saxen-Lauenburg ’), om ej for andet, saa
mindste kan ansees som et Supplement dertil. Derhos have vi ovenfor seet,
at Haakonarbok, sijsnt den i Cap. 20 indtager den Indledning, der handler
om Medet paa Frostathing, dog ikke i dette Capitel opregner alle de her ved
tagne Retterboder, men anftrer enkelte af dem tidligere. Dette viser, at man
Me kan slutte saa meget fra den Omstcendlghed, at enkelte Retterbeder udela
des paa eet Sted, medens de indtages paa et andet. Haakon Haakonsftns Saga
Cap. 332, der i Korthed omtaler Retterboderne, har, som man tydeligt kan
ste, ncermest fulgt Udtoget, sijsnt den ikke taler noget om Nedscettelsen af
Bsderne,
’) Albrecht havde i sit ftrste Ogtesiab med Agnes af Vsterrig Datteren
der 1239 blev gift med Erik Valdemarsson, og ester hans Ded med Vurchard
Borggreve af Magdeburg. Anden Gang var han gift med Helene af Braun-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
