- Project Runeberg -  Det norske Folks Historie / Fjerde Deel, Første Bind /
213

(1852-1863) [MARC] Author: Peter Andreas Munch With: Paul Botten-Hansen, Otto Karl Klaudius Gregers Gregerssön Lundh
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

213
1261. Kong Magnus og Dronning Ingeborg krones.
et saa sterkt Indtryk paa ham, at han brast i Graad. Da den unge
Konge omgjordedes med Sverdet, ytrede han: „man havde sagt mig, at
det ikke dar Skit og Brug her til Lands at dubbe nogen til Ridder,
men det maa jeg bekjende at aldrig saa jeg nogen Hovding dubbet saa
hojtideligt, som Kong Magnus" ’). Da Dronning Ingeborg var bleven
kronet, gik Kong Haakon hen til den Stol, paa hvilken Kong Magnus
sad. Magnus vilde rejst sig, men Kong Haakon lagde Haanden paa
hansArel, sigende! „i Dag stal du Me rejst dig for mig, min Son, men
fsre dig saa stolt op som muligt, og ikke bsje dig for noget Men
neske. Nu er den Dag kommen, som jeg saa gjerne snstede at opleve,
da jeg ster mit eget Kjsd og Blod saaledes hcrdret; det er langt fra
mig, at misunde dig denne Hoeder, og jeg crstede kun Raud herom,
fordi jeg snstede at hore, hvad andre vilde sige dertil! det viste sig da,
at de, der fraraadede dette, vare de samme, som just heller ikke tidligere
ssgte at virke til det bedste Forhold mellem mig og eders forrige Frcen
der, hvilket Gud forlade dem". Saa vidt man kan stjsnne, var dog
ikke denne Grklcering as Kong Haakon ganste overeensstemmende med
Sandheden. Det er aabenbart, at han virkelig et Sjeblik havde heldet
til deres Mening, der fraraadede Kroningen, men at han strår efter op
rigtigt angrede det, og nu ssgte at styde al Skylden paa sine Raadgi
vere. Da Messtn var til Gnde, fulgte Grkebistoppen og de andre Bi
stopper Kong Magnus hjem til hans Volig, afsyngende Lovsange, som
forhen; her affsrte han sig med Grkebistoppens Bistand Kroningskla:-
derne, og ifsrte sig Kongedragten. Derncrst gik man til de prcegtigt
opdcekkede Vorde, og Kong Magnus bar Kronen hele den Dag. Ved
Gjestebudet uddeelte Kongerne rige Gåver, forst til Grkebistoppen og de
andre Hsvdinger, siden til de svrige, navnlig til Kong Magnus’s Mcend,
og derpaa havde Kong Magnus et scrrstilt Gjestebud for de danske
Mcrnd, der havde ledsaget Dronning Ingeborg. Han gav dem alle
kongelige Forcrringer, saa at de vendte tilbage til Danmark meget vel
celdre skotske Kongers Kroning, og navnlig om Forhandlingerne i Anledning
af Alerander den 3dies saakaldte Kroning, da der stredes om, hvor vidt det gik
an at „krone" nogen Konge, der ikke i Forvejen var creeret til Ridder. Men
nåar man ncermere gjennenilcrser- Forduns Beretning, seer man, at der kun er
Tale om Salving og Hyldning, og ikke om den egentlige Kroning.
’) Den Akt at creere En til Ridder, hvilket her ovenfor kaldes „at dubbe" (hvil
ket egentlig betyder at flåa til Ridder, af det anglifie bestod baade
i Skotland og England i „Omgjordelse med Ridderbeltet" dallen
militnri); og derfor var det ganske i sin Orden, at Missell betragtede Kong
Magnus’s Omgjordelse med Sverdet som en Riddercreation, tscer da det i
Skotland ansaaes nedvendigt, at den, som kronedes, i det mindste da maatte
creeres til Ridder, om det ej var skeet fer.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:55:28 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/detnorske/1-4-1/0227.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free