Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
217
1261. Knut Jarls Charakteer.
Jarlen kunde prove, om Islcendingerne vare saa vege og usle Karle,
som han hiin forleden Wen hadde sagt. Det var alt for uforstammet, sagde
Jarlen, at Mcend af ikke hojere Rang end Thorgils vovede at sammenligne sig
med ham selv og hans Lige, eller endog scette sig over dem; efter en heel
Strom af Bestyldninger mod Thorgils bod han sine Mcend angribe.
Thorgils bad ham tun komme.- han skulde nok faa en Uferd, saa
han lcenge skulde huste det, fsrend han fik Manden fat. Det gik imid
lertid langsomt med Angrebet, thi blandt Jarlens egne Mcend var der
mange, som havde Frcender og Venner blandt de forsamlede Kongsmcrnd.
Dertil kom at Gystein hvite var saa almindeligt afholdt, at enhver hsjst
nodigt vilde gjore ham Fortred. Flere ssgte allerede at megle Fred,
men Jarlen var endnu saa rasende, at han vilde lade scette Ild paa
Gaarden, og Thorgils gik frem med draget Sverd, sigende at Jarlen
skulde faa det at smage, hvis han kom ncrrmere. Man forestillede nu
Jarlen, hvor farligt det vilde vcrre for ham at ove saa stort Herverk mod
kongelige Thegner og paa kongelig Grund >), og han lod sig saa vidt
formilde, at han lovede at afholde sig fra alle Fiendtligheder, hvis Thor
gils overlod ham Selvdom. Men det afslog Thorgils reent ud, og bad
Jarlen begynde Striden eller patte sig bort. Gystein soreslog, at Thor
gils skulde henstyde Sagen ved Kongens Dom. Thorgils erklcrrede sig
betingelsesviis villig hertil, nemlig saaledes at Sagen skulde staa uafgjort,
indtil begge Parter fik Kongen i Tale. Dette, sagde Gystein, var ikke
Skik og Brug. „leg ster nok", sagde Thorgils, „at du vil gjerne
bringe det til Forlig". „leg anseer ogsaa Freden for bedst", sagde Gystein,
„men det er derfor ikke min Mening at du stal give utilborligt efter;
for stal alt hvad der findes her i Gaarden vcrre opspiist og opdrukket,
fsrend du stal lade dig paatvinge Forligsvilkaar af Jarlen". Nu blan
dede Gysteins Hustru Jorunn sig i Sagen, og bad Thorgils for det Ven
stabs Skyld, hun og Mand havde viist ham, ikke ved alt for stor Paastaae
lighed at bringe dem i nogen Ulejlighed. Thorgils lod sig overtale, og
der blev stuttet Forlig paa det Vilkaar, at Sagen strax skulde indankes
for Kongens Dom. Kongen tilbragte, som vi have stet, denne Vinter
i Oslo, og var lcenger ud paa Vaaren deels nede ved Gotaelven, deels
’) I mange afHaandsirifterne staar der „iKongsgaarden"; da der her, som man
tydeligt ster, kun er Tale om Eystein hvites Gaard, og man ikke vel kan an
tage at denne med Hustru og Familie boede i selve Kongsgaarden, der snarere
har vceret Jarlens Residens, samt da det udtrykkeligt heder, at Jarlen med
sin Trop, stevnede „ud ad Gaderne til Gysteins Gaard", maa man formode
at den Gaard, Eystein beboede, kun har tilhprt Kongen, og maafiee har vcr
ret benyttet til Standqvarteer for flere af hans Mcend, nåar han ikte selv
var tilstede.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
