- Project Runeberg -  Det norske Folks Historie / Fjerde Deel, Første Bind /
222

(1852-1863) [MARC] Author: Peter Andreas Munch With: Paul Botten-Hansen, Otto Karl Klaudius Gregers Gregerssön Lundh
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

223 Haakon Haakonsftn.
Dog havde man faaet Nede paa, hvor store Gjendommene vare, og hoor
de laa. Saa vidt kan man stjsnne, vare de alle beliggende i Jylland
Men den vigtigste Gfterretning, som Kong Haakon i Lsbet af dette
Aar modtog, var den, at Størstedelen af Islands Befolkning, nemlig
Nordlamdingerne, Ssndfjordingerne og Vestfjordingerne efter mange Storme
havde underkastet sig hans Herredsmme. Dog for ret at forståa hvor
ledes dette gik til, maa vi vende tilbage til det Punkt, hvor vi i det
foregaaende forlode Islands Historie, og i sin Heelhed samt i den rette Folge
betragte de merkelige Begivenheder, der gik umiddelbart forud for Lan
dets Underkastelse under Norges Krone.
22. Begivenheder paa Island. Partiernes Stilling. Anseede Mcend.
Vi have seet, hvorledes Gissur Thorvaldsssn og Kolbein unge efter
Snorre Sturlasssns Drab samt Urvkja Snorressons forrcederste Til
fangetagelse og paafslgende Bortforelse til Norge spillede Mester paa Is
land, saaledes at Gissur var den egentlige Herre paa Sonderlandet, Kol
bein derimod paa Nordlandet og i Vestfjordene. Det var kun de mere
afsides liggende Ostfjorde, der endnu i nogle Aar holdt sig, om itte ganske
faa dog for en stor Deel, übersrte af de voldsomme politiske Storme, der
rystede den svrige Deel af Landet. For ret at faa en Klemme paa alle
forrige Thingmcrnd og Tilhamgere af Sighvat Sturlasssn i Gyjafjorden,
havde Kolbein efter Sighvats Fald paa Orlygsstad listigt ladet hans
store Gjendomme, saavel som hans Lsssre, fradsmme hans Arvinger, som
om han ulovligt skulde have besiddet dem, og fordele blandt de storre
Bsnder, deels i Liqvidation paa foregiven gammel Gjeld, deels ved
Salg; thi derved kom det til at ligge i deres egen Interesse at holde
sammen med ham mod Thord Sighvatssvn, for det Tilfcelde at han kom
tilbage til Landet for at hevne sin Faders og Broders Drab, og ind
fordre sin Foedrene-Arv. Selv tilbyttede Kolbein sig for et Syns Skyld
’) Dette synes man at tunne flutte deraf at Ingeborg selv tidligere havde op
holdt sig i Jylland; af Brevet i Thorkelins Dipl. 11. S. 102, stes det og
at hendes Systre Agnes’s og luthas Gaarde have ligget ved og omkring
Horsens; da nu den hyppige Tale om Gjendommens Udsiiftning lader for
mode, at de alle laa i een Klynge, eller oprindelig under eet vare tilfaldne
alle fire Systre, maa de saaledes samtlige vcere at stge i Omegnen af Hor
sens. Som Agnes’s og luthas Gaarde ncevnes her Skandorp (Skandrup)
Thryvad, Byrsting, Fl„, Hyldeslev, Medalby, Rostved, Agestorp, af hvilke
Skandrup i det mindste ligger ved Skanderborg Es. Udgjorde disse 8 Gaarde
to Parter, har vel Ingeborgs Part svaret til det Halve,

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:55:28 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/detnorske/1-4-1/0236.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free