Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
226 Haakon Haakonsftn.
der i Vestfjordene skulde svcerge ham Trostabsed, for ved denne Re
servation at berolige sin Samvittighed, nåar han trods Eden grev den
forste Lejlighed, som tilbod sig, til atter at tåge Sturlungernes Parti og
begynde Fejde mod Kolbein.
I den sydligste Teel af Vesterlandet, eller Borgarfjorden, havde
Sturlungerne ligeledes Frcender og Tilhcengere i de anseede Brodre, der
forhen ere omtalte, Thorleif i Garde og Bodvar i 80, Brodersonner
af Gudny Bodvarsoatter, Hvamm-Sturlas Hustru V). De havde i sin
Tid, da Fiendstabet stod paa mellem de enkelte Linjer af <Sturlunge-
Wtten indbyrdes, staact paa Snorres Parti og vcrret afsagte Fiender
af Sturla Sighvatsson, men nu havde Noden og Trengselen forenet
alle Sturlunga-Wttens Levninger i een fcelles Interesse, og deres Ven
ner og Frcender dannede derfor ogsaa nu et eneste Forbund. Imidler
tid befandt Bodvar i Bo sig i en lige saa slem Stilling som Bodvar
paa Stad, efterdi ogsaa han var gift med en Syster af Kolbein unge,
ved Navn Herdis, og derved folte sig bunden til begge de stridende
Partier.
Saaledes vare Forholdene i Vestfjordene Vestasne, hvor Kolbein unge
nu besad Magten og havde ladet Bonderne svcerge sig Trostabsed, uden at de
dog vare ham videre hengivne. Paa Nordlandet, hvor han selv havde sitHjem
i Centralbygden, Skagafjorden, og var yndet, herstede han endnu mere uind
strcenket. Paa Sonderlandet havde lon Loftssons engang saa mcegtige Wt
forlcengst tabt sin store Indflydelse, om endog dens enkelte Reprcrsentantcr,
som Halfdan, Harald, Villjam, og Philip Scemundssonner, fremdeles hver
for sig kunde vcere rige nok, og anseede formedelst deres hoje Vyrd.
Sonderlandets mcegtigste Mand og egentlige Herre var, som vi vide,
Gissur Thorvaldsson, og derfor var ogsaa Haukadals-Mtten, i sig selv
gammel og anseet, den fornemste. Gissurs celdre Broder Teit, Prest og
Lovsigemand, var af en rolig og fredelig Charakteer, og tog ikke syn
derligt Deel i Fejderne, men nod dog stor Anseelse for sin Viisdom.
Mere fremtrcrdende og stridbar var Gissurs Systendebarn Hjalte, Biskop
Magnus’s Son, hvilken Gissur ved sin Bortrejse 1242 såtte til et Slags
Statholder i sit Sted, med hen Befaling, at han og Kolbein gjensidigt
skulde underststte hinanden.
Paa Osterlandet var det iscer den oftere omtalte Svinafells-Wt, i den
sydlige Deel af Hen, som havde Magten. Til den Horte him Sigurd
i) Deres Slcrgtsiabsforhold til hende sees iscrr af Landnamsbogen, I«1. 86Fur
S. 309. Der var og en tred le Broder, Markus paa Mel, hvem man maasiee
stylder den Bearbejdelse af Landnamsbogen, som man har kaldet Melabol,
se Udgaven af Is I. I. <A IV.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
