- Project Runeberg -  Det norske Folks Historie / Fjerde Deel, Første Bind /
230

(1852-1863) [MARC] Author: Peter Andreas Munch With: Paul Botten-Hansen, Otto Karl Klaudius Gregers Gregerssön Lundh
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

230 Haakon Haakonsftn.
paa samme Skib, var ogsaa hans Svigerinde Solveig Scemundsdatter,
Sturla Sighvatssons Gnke, og hendes Son lon, foruden flere Islcen
dinger, der tilhorte det sturlungste Parti. Det er ovenfor omtalt, at
Dugfussonnerne, der ifolge Forliget til Hvitaa-Bru stulde have forladt
Island om Hosten, af Storm bleve drevne tilbage; dette var i Rutafjor
den, vestligst paa Nordlandet, og de begave sig til deres Faders Gaard Hjar
darholt i Laxaadalen, hvorfra Bjorn, en af dem, selv anden drog nordefter,
for at gjore Kolbein unge sin Opvartning, og berette ham, hvorledes de
ved et utilregneligt Uheld hindredes fra at komme bort, og for saaledes
at bede ham om Fred, indtil de kunde gjore et nyt og heldigere Forsog.
Men paa Vejen til Skagafjorden modte de en vis lon, der kom ost fra.
Thorstein Hjaltesson, Bjorns Ledsager, spurgte om han kunde fortolle
dem noget Nyt. lon fortalte dem da den vigtige Nyhed, at der just var
ankommet et norstt Skib til Gaase i Gyjafjorden, paa hvilket Thord Sig
hvatsson og flere andre Islcendinger besandt sig ombord, men tilfojede,
at han selv var afsendt as Kolbein unge til Storbonderne i Vestfjorden,
med den Befaling, at hvor som helst Thord maatte vise sig iblandt dem,
stulde de gribe ham og sende ham fangen til Kolbein. Thorstein bad
ham at drage vjdere, da han og Bjorn selv agtede sig til Kolbein. Men
neppe var Jon ude as Syne, forend Bjsrn sagde.- „siden jeg har erfa
ret denne Nyhed, agter jeg ikke at ride lenger nord, men strår at vende
om; jeg veed nemlig med Vished, at mine Brodre ojeblikkelig, de erfare
Thords Ankomst, ville stutte sig til ham, hvor og saa snart de kunne
komme til, og det samme gjor jeg, hvad jeg saa end har lovet Kolbein".
Thorstein sagde at han fik gjore som han vilde, men ytrede for Resten
ikke stort; Bjorn vendte om, kom tilbage til Hjardarholt ved Nat
tetid, og vcrkkede strax sine Brodre, der ej bleve mindre glade end
han ved at erfare Thords Ankomst, og sagde at han havde handlet alde
les som han burde.
Thord havde landet ved Gaase Loverdagen den 6te September, og
nogle af Kolbeins Gaardsfolk, som tilfceldigviis vare tilstede, styndte sig
strax, saa hurtigt som deres Heste kunde bcere dem, vester til Skagafjor
den, for at berette Kolbein at hans Dodsfiende var kommen. Som
<crdvanligt nåar et Skib ankom, indfandt der sig mange Folk fra Om
egnen for at handle, blandt dem ogsaa flere anseede Bonder, der havde
veret fortrolige Venner af Sighvat Sturlasson; ligeledes kom hans
Moder Halldora og mange af hans Frender. Men den ojeblikkelige
Glede over Gjensynet forbitredes snart ved Tanken om hans Fiende
Kolbeins overvettes store Magt. Ingen af de mcegtigere Bonder, ikke
engang Thords Frcender, vovede at erklere sig for ham, og Almuen,
heder det, var saa red, at ingen engang vovede at tale med ham uden

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:55:28 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/detnorske/1-4-1/0244.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free