- Project Runeberg -  Det norske Folks Historie / Fjerde Deel, Første Bind /
233

(1852-1863) [MARC] Author: Peter Andreas Munch With: Paul Botten-Hansen, Otto Karl Klaudius Gregers Gregerssön Lundh
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

233
t242. Islandske Beglvenheber. Thord t Vestfjorden?.
nogen mere til Hjertet end dig; du har forhen altid plejet at staa mine
Frcender bi, nåar de havde deres Ret at forsegle, og jeg haaber at du
nu ogsaa vil vise mig det samme Venstab; man har desuden sagt mig,
at du blev saa forbitret over den Maade, hvorpaa man stilte dig og
Urokja fta hinanden, at du nok kunde have Lyst til at bistaa den, der
hevnede denne Skjcendselsdaad". Sturla sagde at han, saavel som de
bedste Mcrnd der i Ggnen, befandt sig i en vanstelig Stilling, fordi de
havde aflagt Kolbein Trostabseed. Men Thord sagde at denne Ged, som
nodtvungen, ikke var bindende. Sturla havde alt for megen Lyst til at
tåge Parti, til at han itte skulde lade sig slaa as dette Argument, og
han tilsagde derfor Thord forelobigt sin Bistand; men han vilde dog
itte aabenlyst flutte sig til ham, forend han kom tilbage fra sin videre
Rejse til de nordvestlige Fjordegne’). Thord drog da videre. Da
han kom til Hage paa Bardestrand, hvor hiin Gyvind Prest boede, der
havde givet sin Svoger Gisle det fiffige Raad at have en anden Kolbein
i Tankerne end Kolbein unge, nåar han astagde Gden, lod han sende
Bud efter Giste og alle de mest anseede Bender paa de Kanter. De
indfandt sig ogsaa, og Thord henvendte sig nu til dem, og forst og-fremst
til Gisle, som den fornemste, med den Begjcering, at de vilde gribe til
Vaaben for ham og folge ham syd til hans Svoger Halfdan, for at de
tilsammen enten kunde tilkcrmpe sig sin Ret, eller falde med Wre. Giste
svarede, at vel var han saa gammel, at han egentlig burde holde sig borte
fra alslags Fejde, men her var den rene Nodvendighed for Haanden;
her gjaldt det for alle at vise sig som Mcrnd og staa Thord crrligen bi;
den Ged, han havde svoret Kolbein, hindrede ham itte i mindste Maade
fra at optrcede som hans Fiende; han skulde strår lade sine fire Sonner
drage med Thord, og lovede derhos selv at opmuntre Almuen, hvor han
kunde, til at tåge Thords Parti. Thord tattede ham for hans Iver,
men undrede sig noget over, at han ej selv vilde vcere med. Fra dette
Mode paa Hage fortsatte Thord sin Rejse til Gyre i Arnarfjorden, hvor
Steinunn Ravnsdatter boede med sine Ssnner, og hvor ligeledes hendes
Svigerson Svarthovde Dugfusson for Tiden opholdt sig. ’ Da han kom
til Gyre, tras han itte Svarthovde og hendes celdste Son Ravn
hjemme, da de tilfceldigviis vare dragne nord til et Bryllup i Dyrafjorden.
Men han lod endnu samme Nat sende Bud til dem med den Anmodning,
at de vilde mode ham paa Gaarden Sande, hvor Ravns Lejlcending
Baard boede. De efterkom strår Anmodningen, og da Thord kom frem
med sin Begjcering om at de vilde staa ham bi, svarede Svarthovde oje
l) Sturlunga Saga VII. 1-3. Tidligere, i VI. 37, tales der om at den ftr
ncevnte Sverting paa Hvamm skal have ledsaget Thord til Sturla, og bestrcebt
fig ivrigt for at stifte Venskav mellem begge Fcetterne, „hvilket ogsaa var saare let".

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:55:28 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/detnorske/1-4-1/0247.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free