Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
236 Haakon Haakonssen.
lige Bonder om Hjelp, og ikte vilde benytte andre. „leg", sagde han,
tilbyder mig at gjore dig Folge og haaber at vcere dig til storre Nytte
end hvilken som helst Bonde. Stas mig kun nogle Folk til Hjelp, stal
jeg prove paa at krcrve Vonderne op". Thord modtog hans Tilbud og
stillede Dagen ester 9 Mcend under hans Vesaling, kaldende dem „Gje
ster", i Lighed med Gjesterne ved det norske Hos; med denne Flok drog
Asbjsrn afsted ud ester Steingrimsfjorden,fra Gaard til Gaard. Paa
de fleste Gaarde vare Bsnderne selv borte, da de hadde faaet Nys om
hvad der var i Gjcere, og skjult sig; men de Mcend, der fandtes, maatte
folge med, hvad enten de vilde eller ej. Det synes noget besynderligt,
at en saa übetydelig Skare, som Asbjsrns, skulde saaledes kunne have
tvunget Folk til at drage as Gaarde mod deres Vilje; men det er tyde
ligt nok at han og hans Kammerater have vceret haandfaste, vel bevceb
nede og bestemte Karle, mod hvem de Arbejdsmcend og Tjeneste
folk, der fandtes paa Gaardene, ikke vovede at kny; desuden var der vel
beller ikke saa saa as disse, der gjerne fulgte med af Lyst til Mventyr
og Bytte. Saaledes drog Asbjsrn frem, altid forsgende sin Skare,
indtil han kom til Husavik. Her boede en Bonde ved Navn Hogne,
der ligeledes var borte. Asbjsrn lod hans Kone gribe og tvang hende
til at folge med, i Haab om at Hogne nu nok vilde komme efter. Det
varede heller ikke lcenge forend Hogne kom, selv 14de, og forlangte at
Asbjsrn skulde flippe hans Kone los. Asbjsrn erklcerede sig villig der
til, hvis han og hans Folge vilde slutte sig til deres Trop. Hogne og
hans Ledsagere vilde intet hore derom, og truede Asbjsrn haardelig for
hans Frcekhed. Asbjorn bad dem komme, og angribe, om de torde; da
de betcenkte fig derpaa, sagde Asbjsrn, at han skulde lcere dem, en
anden Gang ikke at scette efter Thords Mcend, greb et Spyd, kastede
det efter Hsgne og tras ham sverst i Laaret: det var et dybt og farligt
Saar. Dette var det fsrste Blod, som flod i den Fejde, der nu be
gyndte. Nogle af Hognes Ledsagere bleve saa forfcrrdede, at de virkelig slut
tede sig ti! Troppen; de ovrige bare den saarede Hogne hjem. Thord havde
imidlertid begivet sig fra Steingrimsfjorden til Saurbo, da Allehelgens
dag ncermede sig, paa hvilken de af ham opbudne Mcend skulde komme
sammen. Paa Vejen derhen modte han Asbjsrn, der kom vestenfra med
sin Flok; begge Flokke, hans egen og Asbjsrns, forenede sig nu, og
fulgte ham til Stadarhool, hvor han indtraf Dagen for Allehelgensdag.
Men uagtet alle hans og Asbjorns Bestrcrbelser var dog den Styrke,
de havde faaet samlet, saa übetydelig, at Sturta Thordsson ved at see
den rystede paa Hovedet og erklcerede at hverken han eller de mange
andre, der befandt sig under samme Vilkaar, kunde indlade sig paa at
bryde deres Ged uden anderledes lovende Udsigter. „Men", sagde han,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
