- Project Runeberg -  Det norske Folks Historie / Fjerde Deel, Første Bind /
239

(1852-1863) [MARC] Author: Peter Andreas Munch With: Paul Botten-Hansen, Otto Karl Klaudius Gregers Gregerssön Lundh
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

239
1242. Islandske Begivenheder. Thord paa Senderlandet.
hjemme. Orm havde, ved Gfterretningen om at han ncermede sig, tåget
Flugten sster til Klostret i Ver.
Ta Hjalte Bistopsssn Horte at Thord havde sat sig fast paa Brei
dabolstad, reed han selv nord over Fjeldet for at raadstaa med Kolbein
unge, men bed Bsnderne at holde sig samlede under Vaaben i Skaal
holt saa mandsterke som muligt, og fik Biskop Sigvard til at drage hen
til Thord for at aabne Underhandlinger, dog mest, som det synes, for
at vinde Tid, indtil Kolbein kunde komme nordenfra med Undscetning.
Bistoppen kom til Breidabolstad, med Steinvar i sit Folge, og anholdt
paa de forsamlede Bsnders Vegne om midlertidigt Forlig. Thord vilde
nsdigt indlade sig derpaa, i det mindste vilde han itte gaa ind paa Bi
stoppens Forstag, at sex Mcrnd fra hver Side skulde trwde sammen og
afgjsre Betingelserne; stulde et Forlig komme i Stand, sagde han, saa
maatte Afgjsrelsen i alle Fald overdrages Halfdan og Steinvar alene.
Bistoppen sagde, at hertil kunde han hverken svare Ja eller Nej paa
Vsndernes Vegne, fsrend han havde HM deres ncermere Bestemmelse,
og vendte tilbage ’til Skaalholt, men lovede paa en bestemt Dag at sende
Bud om, hvad de befluttede sig til. Gt saadant Bud kom ogsaa, men
to Dage efter den aftalte Tid, og med den Bested at Bsnderne itte vilde
gaa ind paa de af Thord fremsatte Betingelser. Thord begav sig da
strår til Kelde med hele sin Flok, for at raadflaa med Halfdan og Stein
var, og faa Underststtelse as dem til et Angreb paa Bondeflotten i Skaalholt.
Halfdan var ikke hjemme, men reden ned til Odde; did sendte Thord
strax Kolbein og Bjsrn Dugfusssnner efter ham, men Steinvar lod alle
deres Landbsnder kalde, sammen og bsd dem holde sig fcerdige til at
folge Thord og Halfdan. Da Dugfusssnnerne txaf Halfdan og fortalte
ham, hvorledes Sagerne stod, sagde han at det ikke var raadeligt for
Folk, der ej havde des kraftigere Opfordring dertil, at fare los paa hel
lige Steder og angribe Bsnderne z han vilde hverken selv fslge med
Thord eller tillade nogen af sine Mwnd det; Thord fik selv see til,
hvorledes han kom ud af det med Bsnderne. Han lod strax de af
Steinvar sammenkaldte Folk tilsige, at de skulde drage hjem, hver til sit.
Da Kolbein og Bjsrn kom tilbage med denne Bested fra Halfdan, blev
Thord yderst vred, og sagde at han lige fuldt vilde angribe Bsnderne
og see, hvorledes det lsb af. Da havde han just faaet sikker Efterret
ning om at Bsnderne vare omtrent 700 Mand sterke, og havde forstand
set sig paa Skaalholts Kirkegaard. Hans egen Flok udgjorde, som det
viste sig ved Optcellingen, strax man kom’ over Thjorsaa, kun 220
l) Skaalholt Kirke med den paa dens Grund liggende Btflopsgaard n„d natur
ligviis den samme Frebhelligheb, som Kathedralkirkerne anbensteds.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:55:28 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/detnorske/1-4-1/0253.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free