- Project Runeberg -  Det norske Folks Historie / Fjerde Deel, Første Bind /
242

(1852-1863) [MARC] Author: Peter Andreas Munch With: Paul Botten-Hansen, Otto Karl Klaudius Gregers Gregerssön Lundh
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

242 Haakon Haatonsssn.
ned i Borgarfjorden, og saaledes virre sikrere paa, Me at forfejle deres
Fiende. Nordlamdingerne vare meget cergerlige over at maatte drage ud
ved Vintertid, og snstede alle Ulykker over Hjalte, som Me havde
tunnet hjelpe sig selv; ogsaa Kolbein meente, at Ssnderlcrndingerne
nok kunde have jaget Thord bort, hvis de havde haft Mands Mod og
Hjerte. Snart fik man end mere Aarsag til at forvande dette Tog.
Paa Toget over Tviosgra-Hejden faldt der omMorgenen fsrst en tott og
vedholdende Slud, saa at alle bleve gjennemvaade; ud paa Dagen blev
der en heftig Nordenvind med vidende Frost og Snedriv saa sterkt, som
man sjelden havde seetMage til; snart vidste man Me lamger, hvor man
var, og den iisnende Kulde gjorde det umuligt for mange at holde fast
paa deres Vaaben. Nogle omkom strår, andre stamfrvs deres Lemmer;
Elendigheden var grcendselss. Kolbein bad dem forssge, om det hjalp
at de tog Tag med hinanden, for saaledes maaftee at varme sig noget,
men det lader Me til, at dette virkede synderligt. Omsider lettede Vej
ret nogenledes, saa at man kunde ste, hvor man var; de, som endnu vare
ustadte, toge da de forkomne paa Ryggen, og saaledes slcebte man sig,
efter en frygtelig Dag og Nat, ned til Gilsbatte overst i Borgarfjord-
Districtet, hvor,man ankom lidt fsr Dag. Her lod Kolbein Folkene
udhvile sig, og fortsatte Dagen efter Toget ned til Reykjaholt med dem
af sine Folk, der befandt sig nogenledes vel; men en Deel maatte ligge
tilbage, aldeles ude af Stand til at drage videre
Da Thord paa sit Tog fra Ssnderlandet kom ned i Reykjadal,
blev det strår meldt, at Kolbein allerede var kommen til Reykjaholt med
en betydelig Styrke. Thord gjorde derfor Holdt nede i Dalen og holdt
Raad med sine bedste Mcrnd om, hvad man skulde gjsre. De heftigste
og dristigste vilde at man skulde ride lige til Reykjaholt og angribe Kol
bein, uden at endse Overmagten; de fleste af hans Folk, meente de, vare
saa forkomne af Kulde, at de Me duede stort til at slaas. Men de for
standigere fraraadte det som alt for voveligt, og sagde at man beller burde
soge at komme dem forbi lamger mod Vest; det var allerede Wre vcerd
at kunne ride saa ncer forbi Kolbeins store Flok, uden at komme i Kamp
med den. Thord valgte dette fornuftige Raad, og fortsatte sit Tog ud
igjennem Dalen, samt videre til Thingnes, og over Nordraa (ved hvil
ken Lejlighed han faldt i, og paa et hcengende Håar var druknet) nl Sta
vaholt samt ned til Myre, idet han paa forskjellige Steder efterlod Vag
ter for at holde Hje med Kolbein, om han skulde komme efter. Kol
bein havde faaet Melding om Thords Ankomst, medens denne endnu
’) Sturlunga Saga, VII. 9. De islandske Annaler. Iftlge disse skulle dog
lun tre Mcend vcere ihjelftosne paa Tvidsgra.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:55:28 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/detnorske/1-4-1/0256.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free