Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
248 Haakon Haatonsspn.
sig ei hindre, at Fredlsshedsdommen afsagdes, men den opvakte
almindelig Misfornsjelse; man fandt at Kolbein havde gjort alt for
meget Vasen af en Übetydelighed, og Thord selv og hans Venner
kaldte denne „Sekt" eller DomMdelse en „Flsdesekt", fordi det var no
torisk, at de ikke havde nydt andet under deres Aften- og Natte-Ophold
paa Tunga end hiin Flode, som de forefandt, medens de derimod med
stsrste Samvittighedsfuldhed havde overholdt Kirkefreden, stjsnt de vidste
at Kirken var fuld af alskens gode Sager >). Saa vidt man kan stjsnne,
blev de fredlssdsmte oven i Kjsbet såtte i Ban af Bistoppen Kolbein,
Hjalte og Orm Bjsrnsssn rede umiddelbart fra Thinget med 700 Mand til
Vesterlandet og Talene ved Breidafjorden. Sturta Thordsssn var da just paa
Scrlingdalstunga Kolbein maa vel have sundet, at han allerede havde
plejet for meget Venstab med Thord; han sendte derfor en Deel Folk
hen med den Befaling at tåge ham af Dage. Sturta blev dog i Tide
advaret og undkom til Saurbs, medens Kolbeins Mcend ssgte ester ham
overalt i Huset, saavel som i Kirken, med dragne Sverd, og ranede alt
bvad de kunde saa fat paa. Siden drog Kolbein med hele Flokken til,
Saurbs, men Sturta var imidlertid kommen ud til Krosssund, hvor han
traf Tmgfusssnnerne med flere, og nu ikke lcrngere vcrgrede sig ved at
tåge aabenlyst Parti for Thord, men lovede at fare sydefter og samle
alle de Folk, han kunde saa fat paa. Men da Dugfusssnnerne ester nogle
übetydelige Fegtninger med Kolbeins Mcend kom tilbage til Fagers, der
fremdeles var deres Standqvarterr, erfarede de til deres Mrgrelse, at
Sturta den hele Tid havde siddet stille uden engang at gjore mindste
Forssg paa at samle Folk. Saa stor Overvindelse kostede det den stille,
fredeligt sindede Mand at kaste sig ind i en blodig Fejde, stjsnt han dog
nu endog havde et Attentat mod sit eget Liv at hevne. Ester hans
Raad blev der sendt styndsomt Bud ester Thord, der imidlertid havde
samlet indtil 30 Skive, med hvilke han laa paa Vagt yderst ved de nord
vestlige Fjorde for at passe paa Brodde Thorleifsssn, der allerede havde
viist sig med 8 Skibe i Isafjorden. Thord havde i Fsrstningen tamkt
paa at angribe ham, men da Teit Styrmesssn forestillede ham, at Brod
des Mandstab, der mestendeels bestod af Fisterfolk og Arbejdsm<rnd,
ikke vilde gjore synderlig Skade, saa at man ej burde ense dem, fore
trak han at drage sydover til Breidafjorden, hvor Mamgden af hans
Venner befandt sig. Det viste sig ogsaa, at Teit havde Ret, og at
Brodde ikke var synderlig farlig; thi ester kort Tids Forlov sejlede han
2) Sturlunga Saga, VII, 15.
°) Dette maa man flutte af hvad der nedenfor berettes, S. 271.
>) SMngdalstunga, Bolle Thorleiksftns og senere Snorre Godes Hjem, hsrte
til Laraadals-Strsget inde ved Hvammsfjorben.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
