- Project Runeberg -  Det norske Folks Historie / Fjerde Deel, Første Bind /
252

(1852-1863) [MARC] Author: Peter Andreas Munch With: Paul Botten-Hansen, Otto Karl Klaudius Gregers Gregerssön Lundh
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

252 Haakon Haakonsftn.
oret sig paa Island. Thi i den gamle Tid, da Godordene vare for
deelte paa mange Familier, og Mcend som Snorre Gode, Gudmund
den mcegtige, Gissur hvite, Hjalte Skeggesson og andre herstede med
lige stor Anseelse hver i sit District, var es saadant ncesten tvunget Op
bud ikte vel tcrnkeligt. Man ster, hvorledes Frihedsaanden nu allerede
havde tabt sig, og hvor vel Gemytterne vare forberedede til Underkastelse un
der Kongemagten, der paa Island snarere bragteFrihed end Tvang, saa
trykkende hvilede de senere Magnaters Herredomme over Landet. Ogsaa
Sturta Thorosson greb nu endelig for Alvor til Vaaben for Thord, og
da denne siden med sin Flok drog til Borgarfjorden, for derfrå at stevne
over Fjeldene mod Kolbein, kom ogsaa Thorleif i Garde og Bodvar i
Bo til ham, hver med en betydelig Skare. Tet var dog Me disse
Mcends Hensigt at folge ham paa Tog i andre Hereder, og det sagde
de ham uforbeholdent, men de tilbode sig nceste Sommer at ride med
ham til Things og understotte ham der paa det kraftigste for at han
kunde opnaa hvad hans Mre fordrede. Thord, som maa have indseet
Vansteligheden af at underholde den hele samlede Skare, der nu stal
have belsbet sig til tolv Hundreder eller, nsje beregnet, Mand, og
som vel, i Bevidstheden om sin vorende Magt, nu havde bedre Udsigt
til at staffe sin Sag en foronstet Udgang paa Thinget, end for, mod
tog deres Tilbud med Taknemmelighed. Dog holdt han Flokken endnu
nogen Tid samlet, fordi man bragte i Erfaring, at Kolbein unge havde
vist sig overst oppe i Heredet, ved Fljotstunga, med 39 Mand, og man
saaledes havde Grund til at antage, at han ncermede sig med en heel
Krigsmagt. Men det viste sig, at han tun havde gjort en Skynderejse
syd over Fjeldet for at recognostere, og strår ester atter havde tåget
Vejen nordover. Thord lod derfor alle Flottene oplose sig, og fulgte
tilbage med Sturta til Vestfjordene. Men, tilfsjes der i Sagaen, alle
de, der havde vcrret i denne Ferd med Thord, tyktes nu at kunne
stjonne, at han maatte blive den storste Hovding, hvis han kun beva
nde sit Liv, og man fandt det hojst beundringsvcerdigt, at han havde
tunnet bringe saa store Flokke sammen i saa fattige Bygder. Thord
forte sig nu ganske op som en Fyrste. Han gjorde et stort luleselskab
paa Myre, hvortil han indbod de bedste Mcend i Vestfjordene, og hvor
saavel han som hans Mcend fornyede den crldgamle Skik at astcrgge
hsjtidelige Lsfter. Thord selv aflagde det Lofte, at han aldrig skulde
lade nogen Mand, der havde sogt Fristed i en Kirke, tåge ud af denne,
hvor meget han end havde udestaaende med ham Dette viser atter
Thords humane Sindelag, og den umiskjendelige Indvirkning, Hirdlivet
’) Sturlunga Saga, Vil. 19.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:55:28 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/detnorske/1-4-1/0266.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free