Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
253
1243. Islandske Begivenheder. Kolbein aabner Underhandlinga.
og Hird-Traditionen i Norge havde udsvet paa ham. Ved Afsteden
gav han mange af Gjesterne Forcrringer, og da, heder det i sagaen,
vare alle mere venstabeligt sindede mod ham end fsr. Et besynderligt
Indtryk gjor det at vide, at Thord i hele denne Tid endnu var under
Fredlsshedsdommen, og at han altsaa, hvis Lov og Dom havde vceret
agtet, stulde have v<rret en Skogarmand, og maastee have maattet stride
lige saa mojsommeligt for sit Liv som Gisle Sursssn og Grette Aas
mundssm i gamle Tage. Vel var den Dom, som havde overgaaet
ham, uretfcrrdig, og burde aldrig have vceret afsagt, men den var dog
alligevel en med Bibehold as alle lovlige Former forkyndt Dom, og
burde altsaa have vwre adlydt, indtil den paa lige saa lovformelig Maade
ophcevedes. Gifles og Grettes Domfceldelser vare lige saa uretfoeroige,
men bleve dog overholdte i deres fulde Strenghed. Hvad Thord og
hans Tilhamgere angaar, da synes de neppe at have ofret Dommens
Tilvoerelse en Tanke. Saa oplsst og i Bund og Grund sdelagt var
nu Retstilstanden i Landet. Lov og Ret var bogstaveligt kun til for
Fattigmand. Hsvdingerne havde ingen anden Lov end deres egen Vilje,
og deres eneste Ret var Neveretten. Kong Haakon kunde vistnok vcrre
undstyldt, om han ikke ansaa det for nogen Synd at frelse det islandske
Folk fra en saadan ulykkelig Tilvcorelse.
. Ester lulen gjorde Thord endnu engang Forberedelser til et Tog
mod Kolbein; han begav sig til Isafjorden/ og lod sine Venner opfordre
til at indfinde sig hos ham der, for siden at ledsage ham til Skagafjor
den. Men heller ikke as dette Tog blev der noget, skjent Omstamdighe
derne syntes ret gunstige. En ulcrgelig Skade, hvoraf Kolbein lcenge
havde lidt, twrede sterkt paa hans Krcefter. Denne Skade havde han
faaet Vaaren efter Sejren paa Srlygsstad, da han just havde ladet den
Gjeldsdom afsige, hvorved Sighvats Gods i Gyjafjorden fradsmtes de
lovlige Arvinger. Han var meget let og yndede meget alle Slags Le
gemsovelser; saaledes vilde han hoppe over et Gjerde, men Fsdderne
hang i, saa at han faldt med Hovedet og Brystet mod Jorden, hvorved
iscrr dette sidste blev forslaaet; det svulmede op og der gik Hul i Hce
velsen, som aldrig ret vilde gro til Om Vintren 1243—44 var
han daarligere end nogensinde, han laa lwnge til Sengs, og var oftere
nwsten opgiven. Maastee har han nu paa Sygelejet fslt nogen Anger
over sin haarde FremfMd mod Thord, maastee han og kun har faaet et
Nys om dennes Forehavende, og viltet afvcerge det, saa lcenge han ikke
selv var i Stand til at fsre Vaaben; maastee han og ved samme Lejlighed
har dillet sattte Nordlcendingernes Trostab og deres Villighed til endnu
’) Sturlunga Saga, VI. 19.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
