Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
255
1243. Islandske Begivenheder. Kolbein fragaar sit Ord.
rede var paa Vejen fra Vestfjordene med sin Flok. Kolbein svarede, at
Thorstein jo selv havde hort hvad der var forhandlet paa Modet, og at
han endnu stod ved sit Tilbud, at overlade Thord hele Nordfjerdingen
og selv drage bort, tun paa det Vilkaar, at han tilsikrede alle Indbyg
gerne Liv og Lemmer ustadte. Thorstein bad ham at gjentage dette Til
bud for Gyvind Bratt, der var redet noget i Forvejen, men Kolbein
sagde at han ikte stjottede om at andre skulde vide det, aller mindst en
Austmand; thi Austmcendene plejede at vcere saa lidet varsomme med hvad
de sagde, og dette Tilbud maatte man aldeles ikke rykke frem med, uden
nåar man saa at Ufred Me paa anden Maade kunde undgaaes. Thor
stein og Gyvind-opsogte nu Thord, og fandt ham i Dale, paa Gaarden
Skard. De fremforte Kolbeins forste Forstag, om Stilstand og „billigt
Forlig". Thord svarede at han ikke vilde vide af nogen af Delene;
hans Gjendomme og Godord i Gyjafjorden behovede og vilde han ikke
lade sig tildomme af nogen som helst, thi de tilhorte ham allerede med
fuld Ret. Da Thorstein og Gyvind nu troede at skjonne, at Thord ag
tede sig umiddelbart derfrå mod Kolbein, og at endogsaa Sturta Thords
son vilde gjore fcelles Sag med ham, troede Thorstein at Sjeblikket var
kommet til at rykke ud med Kolbeins sidste Tilbud, hvilket han da ogsaa
fremforte. Gyvind sagde, at herom havde han ikke hsrt et eneste Ord. Men
Thorstein tilbod sig at aflcrgge Gd paa, at Kolbein virkelig havde. gi
vet ham Fuldmagt til at byde det paa hans Vegne. Thord kunde nu
ikke tvivle paa at det havde sin Nigtighed; Tilbudet var alt for godt til
uden videre at forkastes, og ester Overlcrg med sine Venner, der ogsaa
hojligen raadede ham til at antage det, samtykkede han, og vedtog Stil
stand indtil Paaste-Ugens Udgang. Men Thorstein maatte love, inden
Langefastens Gnde at sende Thord Bud, hvis Kolbein gjorde nogen Van
ffeligheder ved at holde Forliget. Men da Thorstein kom tilbage til
Kolbein, og fortalte ham, hvorledes hans Erende var lobet af, fatte han
en forbauset Mine op, og sagde at han ikke havde mcelt et eneste Ord
om at afstaa Thord hele Nordlcrndinge-Fjerdingen. Det hjalp ikke, hvad
Thord forsikrede og protesterede; Kolbein vedtog Stilstanden, men vceg
rede sig frcekt ved at godkjende det Forlig, Thorstein havde stuttet paa
hans Vegne. Thorstein rejste yderst «ergerlig hjem, sagde at det var
sidste Gang, han skulde fare som Underhandler for Kolbein, og sendte
ufortovet Bud til Thord om at Kolbein fragik alt sammen. Herved var
nu for Ojeblikket intet at gjore; Thord havde ladet sin Skare adsplitte
sig, og Kolbein havde virkelig faaet det truende Uvejr astedet. Men
det synes dog, som om han burde have tabt i alle retsindige Mcends
Agtelse. Alligevel lader det til, at Misbilligelsen mere rettede sig mod
Thorstein, der uheldigviis ikke kunde fore Vidner angaaende den Samtale, han
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
