Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
260 Haakon Haakonsssn.
tende, og de Mishandlinger, Ran og Manddrab de maatte doje af
ham og hans Mccnd, saa hyppige, at de itte godt kunde holde det lan
ger ud, men såtte deres eneste Haab til Thord som deres Befrier
27. Thords og Kolbeins Sotog mod hinanden. Sosiaget paa Floen.
Da Grfaringen havde viist Thord, at det ej lod sig gjore for
ham at trcrnge lige frem til Skagafjorden, end sige til Eyjafjorden, over
Land, befluttede han at prove et Sotog, og lod til den Ende alle de
storste Fartojer i Vestfjordene udruste. Her var der naturligviis ikte
Tale om formelige Langstibe; et eneste saadant fandtes neppe i hele Is
land, og selv de storste af de Fartojer, man benyttede, vilde i Norge
tun have vcrret regnede til de saakaldte Lettestibes eller Skuders Tal.
For Folk, der havde seet Kong Haakons og Hertug Skules Flaader,
maatte derfor vistnok hele Udrustningen, hvor Ti-crringer spillede samme
Rolle som Tyvesesserne i Norge, have et yderst fattigt Udseende; men det
var dog meget, at han paa den fattige Kant af Landet, hvor han havde
sit Tilhold, enda kunde faa en saadan Udrustning bragt i Stand. Thord
gjorde alt for at bevcrbne sine Mcrnd saa fuldstcrndigt og forsvarligt som
muligt; det gjaldt nemlig at optrccde paa en Maade, der kunde give
Eyfjordingerne Mod til at forene sig med ham. Han havde efterhaanden
ladet opkjobe en heel Teel gode Vaaben, Sverd, Spyd, blanke Brynjer
og Staalhuer i Norge disse kom nu godt tilpas. Han fik i alt
femten Skive, af hvilke han selv styrede en stor Skude, bemandet med
hans Huusfolk og andre udvalgte Mccnd; paa et af Fartojerne vare de
saakaldte Gjester, altsaa havde man her ogsaa en Gjesteflude i det Smaa;
paa de ovrige var der Mcrnd fra Bardestrand, Arnarfjorden, Tyrafjor
den, Anundsfjorden og Isafjorden, altsaa egentlig kun fra en Teel af
de/yderste, nordvestlige Strog, hvor Thord den lcengste Tid havde haft
sit Tilhold. Hvor smaa Fartojerne maa have vcrret, feer man deraf,
at hans hele Folkestyrke ikke udgjorde mere end 210 Mand, hvorved der
kun kommer 14 Mand paa hvert Skib, hvis de alle havde lige mange;
nogle havde vel flere, andre igjen saa meget fcrrre. Tet klinger ncrsten
lojerligt, at en af disse Skuder forte det fra de norske Tronkrige be
kjendte, meget sigende Navn „Ognarbranden". Tet forstaar sig, at Befa
lingen over disse Fartojer var fordeelt mellem Thords fornemste og paa
’) Sammesteds, Cap. 26.
’) Stnrlunga Saga Vll. 30. Maasiee han ogsaa fer sin Aftejst havde forsynet
fig med et Forraad; Sagaens Ord tillade at antage det.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
